Samsung og LG i spil til at købe Bang & Olufsen
I går meddelte Bang & Olufsen, at de var i dialog med en potentiel køber af det danske og plagede selskab. Bestyrelsesformand Ole Andersen understregede, at at det ikke er sikkert, at der kommer et konkret købstilbud ud af dialogen.
Men hvem kan så være potentielle købere af B&O?
Se også: De laveste priser på mobilabonnementer
Disse selskaber i spil til opkøb af B&O
Berlingske mener, at der kan være tale om følgende selskaber:
Philips, fordi de tidligere har haft ejerskab i B&O og at de ved køb af B&O kan få en fod ind på luksusmarkedet.
Loewe, der dog i forvejen befinder sig på luksusmarkedet, men de har selv tidligere sagt, at det er et andet segment på det marked, de rammer, end B&O. Derfor kan de komme bredere ud ved et køb af B&O.
LG og Samsung, fordi det vil være en smal sag for dem at smide de nødvendige penge. Berlingske kommer ikke direkte ind på, hvorfor det kunne være interessant for LG eller Samsung at opkøbe B&O, men det kunne være et prestigeprojekt for dem begge, da B&O stadig er anerkendt som et luksusbrand. Et af de problemer, som B&O har haft med deres salg, er, at de ikke har kunnet sælge i stort nok volumen – både LG og Samsung har mange forskellige produkter over hele verden og vil om nogen kunne sikre langt større volumen i salget og dermed også større omsætning.
Se også: Nyheder og rygter om B&O