nutonomy selvkørende taxi

Selvkørende taxier ruller nu ud i Singapore

De første selvkørende biler i form af taxier begynder nu snart at rulle ud i Singapore. Firmaet bag denne taxiservice er nuTonomy, der kan kalde sig for det første firma i verden til at sende selvkørende biler ud som en service til offentligheden.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Bestil bilen via app

Udvalgte personer i offentligheden får muligheden for at køre med de selvkørende biler og de vil kunne bestille en vogn gennem en app på deres smartphones.

Det kræver en invitation direkte fra nuTonomy for at kunne være passager i en af disse taxier.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

nuTonomy vil sende en flåde af selvkørende biler ud på vejene

nuTonomy starter med 6 biler, men vil i slutning af året øge antallet til 12 i alt. De forventer at have en hel flåde af selvkørende biler på vejene inden 2018 og på sigt udvide til andre dele af verden.

Bilerne starter ud med at skulle dække et område på cirka 6 kvadratkilometer med en fører, der sidder klar i tilfælde af problemer, samt en forsker på bagsædet, der tjekker bilens computer.

Hver bil er udstyret med sensorer, der fungerer som en radar sammen med to kameraer på instrumentbrættet, der holder øje med trafiklys og scanner vejen for forhindringer. Bilerne er henholdsvis Renault Zoe og Mitsubishi i-MiEV.

Se også: Computere kan legalt anses som bilister

Selvkørende biler vil kunne fjerne 600.000 biler fra vejene

COO Doug Parker siger, at taxierne kan potentielt reducere antallet af biler fra 900.000 til 300.000 i Singapore.

“Når man tager så mange biler væk fra gaderne vil det give en masse muligheder. Jeg tror, det vil ændre, hvordan folk bruger byen i fremtiden”, fortæller Parker til nyhedsbureauet AP.

Forsvinder der 600.000 ud af 900.000 biler fra vejene et sted som Singapore på grund af selvkørende biler, så vil det naturligvis betyde enormt meget for sundheden og forureningen. Man vurderer også, at sikkerheden på vejene vil ryge markant i vejret, da computere vil være bedre til at køre bil end mennesker.

Se også: Googles selvkørende bil involveret i 1 mindre uheld på seks år

 

Selvkørende biler kan koste millioner af jobs

Selvom man kan finde mange gode ting ved selvkørende biler, så er der også mange, der er bekymret for, hvad det kan gøre ved folk, der har job i transport branchen og økonomien som helhed og man frygter, at de selvkørende biler vil koste jobbet for millioner af mennesker.

Folk i branchen anerkender naturligvis, at noget nyt er under opsejling, men at det kan være noget forfærdeligt nyt, når vi taler jobs og økonomi i det hele taget.

Se også: Muligheder med Internet of things

Google, Volvo, Uber, Tesla og mange andre

NuTonomy er naturligvis ikke de eneste, der satser på bilselvkørende biler. Både Google, Tesla og Volvo og mange andre tester biler, der ikke kræver en fører, men må altså se sig slået af nuTonomy i kampen om at være den første og Uber har også i gang i et lignende projekt i Pittsburgh USA, som forventes at starte op om et par uger.

I Danmark skulle de første førerløse busser også snart være klar til at rulle ud på vejene i Vesthimmerland.

Se også: Nyheder om selvkørende biler

kilde