Sikkerhedshul i Android giver mulighed for at spionere via kamera og mikrofon

Sikkerhedshul i Android giver mulighed for apps til at spionere via kamera og mikrofon uden brugeren ved det - fejlen kan stadig eksistere på nogle telefoner.

Sikkerhedshul i Android giver mulighed for at spionere via kamera og mikrofon

Forleden hørte vi om, at iOS-brugere med Facebook-appen på sine telefoner var havnet i et sikkerhedshul, på grund af en fejl i appen. Fejlen gjorde, at kameraet åbnede i baggrunden, når appen blev aktiveret. Den er siden blevet ordnet, og nu går depechen videre til Android, hvor et nyt sikkerhedsproblem er dukket op.

 

Android mobiler kan optage med kamera og mikrofon uden brugeren ved det

Denne gang handler det imidlertid ikke om Facebook. Det er ifølge sikkerhedsselskabet Checkmarx et problem i Android. Sikkerhedsselskabet har fundet en fejl, der gør det muligt for apps at bruge kameraet og mikrofonen i telefonen til at optage, uden at brugeren ved det.

I Android beder apps om tilladelse til at få adgang til funktioner i telefonen, men i dette tilfælde er det gået lidt skævt. For i stedet for at bede om tilladelse til at kunne bruge kamera og mikrofon, gør fejlen, at appen beder om tilladelse til at få adgang til enhedens hukommelse, men kan alligevel aktivere kameraet og mikrofonen.

Se også: Find priser på Android telefoner

 

Fejlen findes stadig

Google har indtil videre rettet fejlen i forhold til deres egne Pixel-telefoner, men ifølge Checkmarx kan fejlen stadig findes i Androidtelefoner fra andre producenter.

Se også: Nyheder om sikkerhed i Android telefoner