“Tech-giganter bruger privacy som våben mod konkurrenter”
De seneste år har der været enormt fokus på integritet online og cybersikkerhed. Alle bekymrer sig om det, og giganter som Facebook, Google og Apple støtter op om lovgivning omkring privat data. Men embedsmænd og lovgivere beskyldte ved en antitrust-høring onsdag flere af de store tech-firmaer for at være uoprigtige omkring deres engagement i at bevare brugeres integritet og ret til privatliv. I stedet mener embedsmændene, at firmaerne har udnyttet snakken om integritet og privacy til at feje konkurrenterne af banen.
Apple og Google bruger privacy til at skade konkurrenter
Direktørerne for store teknologifirmaer som Apple, Amazon, Facebook og Google sad i fem timer lange udspørgninger hos House Judiciary-komitéen, hvor de er blevet udspurgt om antitrust med fokus på, om netop deres virksomhed har været involveret i konkurrencebegrænsende adfærd.
Medlemmer af Kongressen kom med masser af eksempler på situationer, hvor tech-firmaerne har udvist en adfærd, der gavner dem selv og samtidig skader konkurrenterne. Et eksempel er Googles annoncering af, at de ville udfase tredjeparts tracking-cookies inden 2022. Et andet er Apples beslutning om at fjerne apps til forældrekontrol kort tid efter, at de selv lancerede en skærmtidsfunktion.
I de to situationer mener begge firmaer, at de gjorde, som de gjorde, for at beskytte brugernes integritet og sikkerhed. Komitémedlemmerne ser det dog mere som en adfærd, der skulle skabe profit for tech-firmaerne.
”Du bruger integritet som et skjold, og det, du i virkeligheden gør, er at bruge det som en kølle til at slå ned på konkurrencen,” sagde Kelly Armstrong, republikaner fra North Dakota, henvendt til Googles CEO Sundar Pichai. ”Det er et godt ord, som folk er interesseret i, men ikke når det bliver brugt til at kontrollere mere af markedet og presse mindre konkurrenter af banen.”
Se også: Google fjerner al dansk musik fra YouTube og YouTube Music
Apple og Google: Vi beskytter brugerne
Her henviser Kelly Armstrong til en beslutning fra 2015, hvor Google ikke længere ville tillade tredjepart at købe YouTube-reklamer, men i stedet tvang dem til at købe direkte fra selskabet selv. Dengang sagde Google, at det var på grund af integritetsbeskyttelse, og det holdt direktør Sundar Pichai fast i ved høringen onsdag: ”Det er en tjeneste, vi tilbyder vores brugere, vi vil selvfølgelig sørge for at beskytte vores brugeres integritet.” sagde han.
Luct McBath, demokrat fra Georgia, kritiserede Apple for at fjerne forældrekontrol-apps, der direkte konkurrerede med Screen Time, en funktion, Apple rullede ud i 2018. Her svarede direktør Tim Cook, at de fjernede appene af sikkerhedsårsager, ikke for at skaffe sig konkurrencemæssige fordele.
”Vi var bekymrede for børnenes integritet og sikkerhed. Den teknologi, der blev brugt på det tidspunkt, hed MDM, og den kunne overtage børnenes skærm, og en tredjepart kunne se det, og vi var bekymrede for deres sikkerhed.” sagde Cook.
Se også: Billig bredbånd
Google har direkte viden om brugerne der er langt mere værd end cookies
Embedsfolkene og fortalere for privatlivets fred stillede sig skeptiske overfor direktørernes forsvar. Ved at udfase tredjeparts tracking-cookies får Google med deres brede vifte af tjenester som YouTube, Google Maps og Android en konkurrencemæssig fordel via deres førsteparts tracking.
Det giver sikkerhed overfor andre, men ikke overfor Google selv, mener eksperterne. Og samtidig tjener Google penge på det.
”Fordi Google ved, hvem du er, når du registrerer en konto eller forbinder dig til deres software via telefon eller browser, behøver de ikke cookies for at forudsige din adfærd eller vide, hvem du er”, mente Liz O’Sullivan, teknologisk chef ved Surveillance Technology Oversight Project.
Hu slår fast, at Google har folks GPS, e-mail og søgehistorik. “Alt det er meget mere værdifuldt end en simple cookie. Så at eliminere dem, er ikke engang en dråbe i havet, når det handler om at beskytte privatlivet.”
Se også: Telefoni og bredbånd til familier
Google og Facebook udfører regelmæssigt ’privacy-washing’
Gabriel Weinberg er som direktør for DuckDuckGo en direkte konkurrent til Google. Netop DuckDuckGo har privatliv og integritet som hovedfokus. I 2018 kritiserede han Google for at eje domænet Duck.com, som fører en videre til Google. Dengang sagde Weinberg, at det ofte forvirrede DuckDuckGo-brugere.
Derudover nævnte han den udfordring, at det er svært at lægge søgemotoren ind i Chrome. I en meddelelse efter høringen skrev Weinberg: ”Google og Facebook udfører regelmæssigt ’privacy-washing’, et bevidst forsøg på at bruge integritet til at styrke deres varemærke, men giver egentlig ikke noget til brugerne. Det vildleder folk ind i en falsk fornemmelse af tryghed, og er også en primær kilde til den magtløshed, folk føler, når de finder ud af, at de egentlig ikke får det, de blev lovet.”
Google, Facebook, Amazon og Apple har forsvaret sig mod beskyldninger ved at sige, at de har masser af konkurrenter. Apple har også tidligere sagt, at de med App Store giver app-udviklere en unik mulighed for at komme bredt ud med deres produkter. Tim Cook, Apples CEO, henviser også til, at Apples økosystem faciliterede over 138 milliarder dollars i den amerikanske økonomi i 2019, samt 500 milliarder dollars på verdensplan.
Se også: Nyheder om tech og privacy
Opdateringer i sagen
Fortællingen har egentlig ingen ende. Næste relevante historie kom her. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 17/7/2020 havde vi dette at sige med et indlæg omkring Samsung tror på 6G-net i 2028 – Klik her for fortsættelsen.. Læs også seneste nyt om emnet her..