Teleanalytiker retter hård kritik mod Bredbåndspuljen og teleminister Lars Chr. Lilleholt

Bredbåndspuljen er regeringens 2018-pulje på 100 millioner kroner, som danskerne kan ansøge om at få del af for at få bedre bredbåndsdækning i yderkantsområder i Danmark.

Danmark skal nemlig have lynhurtig bredbånd i selv de fjerneste afkroge og tyndt befolkede områder, slår Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet fast. ”Med afsæt i teleforliget har regeringen afsat 100 millioner kroner til bredbåndspuljen i år. Samtidig har vi målrettet puljen mod tyndt befolkede områder og gjort det nemmere for små projekter at kvalificere sig til tilskud,” siger teleminister Lars Chr. Lilleholt.

Se også: Hvordan søger man om støtte i Bredbåndspuljen?

 

Bredbåndspuljen: Teleministeren pynter sig med lånte fjer

Teleanalytiker John Strand er dog ikke imponeret over det, der kan ligne en positiv mulighed for at sikre ordentlige bredbåndshastigheder. I  en mail til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets pressechef, Jesper Caruso, som vi har fået indsigt i, skriver John Strand, at deres pressemeddelelser ligner noget, der er skrevet og publiceret i Nordkorea.

“Kan se, at du endnu en gang pynter ministeren med lånte fjer, får det til at se ud som om, han er ude at gøre noget godt for Danmark. Jeg ved godt, at ministeren er stolt af hans bredbåndspulje, omvendt så vil jeg påstå, at den har skabt flere udfordringer end den har skabt løsninger. I svaret på min aktindsigtsanmodninger skrev ministeriet til mig 28. februar, at den vækst på bredbåndsområdet, som kan tilskrives bredbåndsfonden, udgør cirka 3.000 adresser svarende til 0,41 procent af den vækst på 717.491 forbindelser (en vækst fra 2.186.641 til 2.904.132 forbindelser), der var i perioden fra 2014 til 2017. Rent praktisk udgør den vækst, som kan tilskrives bredbåndspuljen, og som regeringen konstant fremhæver, en meget marginal del af den vækst, der har været i Danmark”.

John Strand fortsætter i mailen til Jesper Caruso: “Mens din minister taler om bedre dækning, så er operatørerne ved at pille mobilmaster ned i Rudersdal kommune, fordi de har en meget grådig borgmester. Kan du ikke fortælle mig, hvorfor din minister ikke kan få styr på borgmesteren i Rudersdal kommune. De kommer trods alt fra det samme parti og hvis din minister var en mand, der kunne handle ud over at sende pressemeddelelser ud, så havde han løst den udfordring for flere år siden. I forbindelse med de kommende frekvensauktioner kan du også fortælle mig, hvad din minister har tænkt sig at gøre ved kommuner som Rudersdal og områder, hvor man har svært ved at få lov til at sætte master op?”.

Se også: Priser på hurtig bredbånd

 

Rammebetingelser er bedre end støtte til private virksomheder

Til mobil.nu forklarer John Strand, at denne form for puljer og støtte har negativ effekt på private virksomheders lyst til at investere og sikre bedre bredbånd i Danmark.

“Det, der sker, når man laver en liste over støtteberettigede adresser, er, at selskaberne holder igen med private investeringer i de områder som er støtteberettiget. Det har man set i Danmark og det ser man også i andre lande. Med den rette politik kunne man hjælpe flere uden at skulle bruge skatteydernes penge på subsidier til profitable virksomheder som TDC og overkapitaliserede energiselskaber. Gode rammebetingelser er vigtigere end støtte”, slår John Strand fast og peger på, at for eksempel en kommune som Rudersdal netop modarbejder gode rammebetingelser for bedre dækning ved at kræve for høje priser på opstilling af mobilmaster.

 

“Statens midler er meget begrænsede”

I en mail svarer Jesper Caruso, at med hensyn til at sikre bedre rammevilkår, så henviser han til regeringens udspil og det nyligt indgåede teleforlig.

“De to bærende principper i dansk telepolitik er markedsbaseret udrulning og teknologineutral regulering. De private investerer over seks milliarder kroner hvert år. Så statens midler er meget begrænsede”.

Se også: Nyheder om bredbånd