Telia om konsolidering: Danmark diskuteres

Telia annoncerede i sommer, at de opkøber Tele2 i Norge. Er Danmark næste kampplads?

Telia om konsolidering: Danmark diskuteres

På Ericsson Business Innovation 2014 er der rigtig stor fokus på netværk: Hvordan de skal udvikles i fremtiden, hvilke udfordringer og muligheder der er og hvordan operatørernes rolle bliver i fremtiden.

Der blev også diskuteret opkøb og konsolidering, da Helene Barnekow, Senior Vice President and Chief Commercial Officer hos TeliaSonera Group stillede op til en omgang Q&A efter sin præsentation.

”På nogle markeder kommer der konsolidering. Nok ikke i USA for eksempel, hvor der er 4 operatører til et stort land, men det vil ske i mindre lande. Selv små lande har fire operatører og det er ganske enkelt dyrt at udvikle et netværk”.

Danmark diskuteres

Vi fik efterfølgende en kort snak med Helene Barnekov og spurgte hende, om hun med små lande også tænker på Danmark:

”Jeg er ofte i Danmark, da jeg sidder i bestyrelsen i GN Store Nord [dansk firma der blandt andet laver høreapparater og headset, red] og hver gang jeg kommer til Danmark, undres jeg altid over, hvordan det dog kan lade sig gøre at have fire operatører i så lille et land. Telia har opkøbt Tele 2 i Norge og når der tales konsolidering, så bringes Danmark altid på banen”, forklarer Helene Barnekov til mobil.nu.

Hun kan dog ikke svare på, hvornår det vil ske eller om TeliaSonera vil opkøbe en af de danske konkurrenter.

Telia og Telenor i Danmark har allerede et netværkssamarbejde, hvor de deler hinandens netværk og er fælles om at udvikle det i fremtiden.

Mobil.nu er som det eneste danske medie inviteret med til Ericsson Business Innovation Forum 2014 i Stockholm fra 5-7. november. Herfra rapporterer vi om mobile og digitale tendenser i en verden i lynhurtig udvikling og hvordan det påvirker business-modeller og ikke mindst mennesker.

Seneste nyt om Telia

Siden redaktionen publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. 10/9/2014 havde vi dette at sige med en artikel omkring Telia: iPhone 6 kan købes og tages med hjem fra den 26. september – Artiklen kan læses her. Seneste nyt om tematikken kan du finde her.