Tesla sælger langt under forventningerne

Seneste kvartal er formentlig et, Tesla helst vil glemme, lyder det fra analytiker - salget faldt nemlig med 31 procent i forhold til kvartalet tidligere.

Tesla sælger langt under forventningerne

Har man aktier i Tesla, sidder man nok lidt ude på kanten af stolen lige for tiden. Antallet solgte biler i første kvartal af 2019 levede nemlig ikke op til forventningerne, hvilket har fået aktierne til at falde med mere end 8 procent. Samtidig ligger direktør Elon Musk i strid med den amerikanske Securities and Exchange Commission, og han regner ikke med, at selskabet får sorte tal på bundlinjen i regnskaberne for første kvartal.

Når det gælder Teslas produkter, er Model Y lige blevet præsenteret, og det forventes, at den kommer til at fjerne fokus fra Model 3 sedan-modellen.

Se også: Find billige mobiltelefoner

Salget faldt med 31 procent

For aktieindehaverne er det dog den tilsyneladende manglende interesse fra køberne, der er mest bekymrende. I forhold til kvartalet inden er salget i først kvartal af 2019 faldet med 31 procent. Der er med andre ord ikke den store efterspørgsel efter Tesla-bilerne, hvilket også er konklusionen, Wall Street-analytikerne lader til at være fælles om.

Nærmere bestemt solgte Tesla 63.000 biler i første kvartal i år, men altså ikke nok til at leve op til det forventede antal. Især Model S og Model X skuffede og solgte kun 12.100 biler tilsammen, hvor Tesla solgte 27.550 af de to modeller kvartalet før.

Se også: Priser på IoT produkter

 

Et kvartal Tesla helst vil glemme

Det nedslående tal har fået analytikere fra en række selskaber at udtale som om Teslas udfordringer.

Citi: ”Tesla bekræftede deres salgsmål for 2019, hvilket nu ser ret voldsomt ud og kræver omkring 100.000 solgte biler per kvartal resten af året. Så efterspørgslen bliver formentlig studeret endnu mere nu, og resultatet af de kommende måneder kan ændre hele debatten om Tesla.”

Goldman-Sachs: ”Model S/X og Model 3 produktion/salg havner under både GSE og konsensus da vi ser efterspørgslen som problematisk.”

UBS: ”Lave salgstal for Q1 stiller spørgsmålstegn ved efterspørgsel og målet for året.” Det var overskriften for selskabets rapport, hvor de også skrev, at faldende priser på bilerne antyder faldende efterspørgsel.

JPMorgan: ”Vi sænker i dag vores estimat og indikativpris på Tesla-aktierne (til 200 dollars fra 215 dollars) som en afspejling af lavere salg i Q1 og konsekvens af det, vi ser som generelt lavere efterspørgsel for de bedre modeller S & X.”

Som analytiker Morgan Stanley-analytikere skrev, bliver dette kvartal nok et af dem, Tesla helst vil glemme. Generelt er Tesla-aktierne faldet 20 procent i år.

Se også: Nyheder om Tesla