Tiger lancerer emojis som det første danske firma
Tiger vil gerne gøre mennesker glade, lyder det fra lavpriskædens social media manager, Linda Ghabain, der fortæller om Tigers egendesignede emojis – de første som et dansk selskab lancerer.
“Tiger vil gerne bringe mennesker sammen og gøre dem glade. Det er i den ånd, vi har udviklet og designet Tiger emojis, så man kan sende sjove og anderledes emojis til dem, man holder af. De er naturligvis gratis og består blandt andet af nisser, Tigers egen havfrue og en masse andre sjove og skæve figurer. Vi er enormt spændte på, hvilke nye måder folk vil bruge vores emojis på”.
Se også: Populære mobiltelefoner til de laveste priser
Emoji er årets ord 2015
I følge Ghabain er det muligt at udtrykke sig mere levende med emojis end med almindelige ord og hun henviser til, at Oxford Dictionary har kåret en emoji, der græder af grin til ”word of the year 2015”.
Det sker efter en voldsom stigning i brugen af emojis i 2015. Sidste år føjede Dansk Sprognævn også ’emoji’ til det danske sprog.
Se også: Mobilabonnementer – se prisguide til de billigste
Gratis til iOS og Android
Tigers emojis kan hentes gratis i App Store og Google Play og kan bruges som en fast del af de mest brugte sms-programmer som WhatsApp, iMessage, Messenger og selvfølgelig telefonens eget.
Tigers emojis består af 127 nye emojis, 37 nye stickers og GIFs, som alle er tegnet af Tigers designafdeling i København. Tiger vil opdatere med nye emojis hver måned.
Se også: Nyheder om emojis