Tim Cook: Vi bliver aldrig netværksoperatør
Der har længe været rygter om, at Apple ville være netværksoperatør eller i hvert fald starte sit eget mobilselskab som MVNO i stil med for eksempel Telmore og CBB, der lejer sig ind på et netværk hos et af de fire store selskaber herhjemme.
Sidst vi skrev om det var tilbage i august 2015, hvor der gik rygter om, at Apple var i gang med at teste netværket blandt sine ansatte og at mobilselskabet var interesseret i dette i USA og Europa. Den gang afviste Apple meget kort i en kommentar, at de havde den slags planer.
Derfor bliver Apple aldrig netværksoperatør
Nu har Apples direktør Tim Cook så slået dette fast på foranledning af et spørgsmål fra Europa Kommissær for Konkurrence, Neelie Kroes ved Startup Fest Europe i Amsterdam.
Cook svarer, at Apples ekspertise ikke omhandler netværk, selvom de har lært meget gennem samarbejde med AT&T i USA og O2 i England. Apple er dog generelt kun interesseret i produkter, der kan sælges globalt, forklarer Tim Cook. Han understreger dog, at Apple vil fortsætte med at udvikle e-Sim-kortet, men at de altså overlade netværkene til mobiloperatørerne.
Du kan se Neelie Kroes interview med Tim Cook her.