Undersøgelse: Positiv følelse ved brug af flere skærme på samme tid
7,8 timer om dagen. Så lang tid bruger amerikanske forbrugere dagligt på deres computere, smartphones og tablets og gerne på flere skærme på samme tid – det forbindes med noget positivt. Det viser nye tal, som Adobe disker op med om amerikanernes skærmforbrug.
For de såkaldte millennials – personer født mellem 1980 og 2000 – er tidsforbruget endnu højere, nemlig op til ti timer om dagen.
Aktive på flere enheder af gangen
Undersøgelsen viser også, at mange ofte er aktive på flere enheder ad gangen. Over halvdelen, 55 procent, svarer, at de ‘konstant’ eller ‘ofte’ benytter flere digitale enheder på samme tid. Det er ikke overraskende de unge, der er mest aktive med flere skærme og enheder på samme tid og for dem er der intet til hinder for at se tv på laptop’en, mens de onlineshopper på deres tablet og tjekker beskeder på deres smartphone.
Se også: Sammenlign priser på smartphones
Kun én procent skammer sig
For størstedelen af forbrugerne, 71 procent, forbindes det med noget positivt at bruge flere enheder samtidig. Det får folk til at føle sig produktive, underholdte og forbundet.
Seks procent svarer, at de oplever en følelse af kedsomhed, når de har gang i flere enheder samtidig, og én procent svarer, at det får dem til at skamme sig.
Se også: Anmeldelse af smartphones
Vores vilde skærmforbrug stiller nye krav til virksomheder
Forbrugernes vane med at bruge flere digitale enheder samtidig stiller store krav til virksomheders design af websites, påpeger Imran Afzal, marketingchef for Adobe Experience Cloud i Norden:
”Forbrugernes brug af mange forskellige skærme stiller store krav til virksomhedernes udvikling og distribution af indhold. Vi har længe vidst, at det er nødvendigt med indhold, som er optimeret til den enkelte kanal det vises på. Men udviklingen i forbrugervaner stiller store krav til indholdets format og udtryk – og ikke mindst hastigheden, det leveres med. Derfor skal virksomheder tænke mobil, tablet, laptop og tv ind i en integreret marketingstrategi i stedet for at behandle de forskellige kanaler som enkeltstående elementer,” slår Imran Afzal fast.
Se også: Nyheder om mobilvaner
Sidste tilføjelse til sagen
Siden redaktionen kørte denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. Allerede d. 16/1/2018 publicerede vi en opfølgning med historien; 6 tips til forælder til at beskytte børnenes mobil mod virus – Klik her for at læse den påfølgende artikel.. Tjek også seneste nyt om emnet her.