USA’s regering: Facebooks Libra kan måske bruges til terror

De amerikanske myndigheder frygter, at Facebook Libra kan bruges til terror og lyssky handlinger - Facebook vil dog ikke slippe Libra fri, før det lovmæssige er på plads.

USA’s regering: Facebooks Libra kan måske bruges til terror

For en måneds tid siden kom Facebook med en egen kryptovaluta, Libra. Det faldt ikke i god jord hos den amerikanske regering, der straks udtrykte sin bekymring over teknologien. Den holdning har de amerikanske myndigheder stadig, og nu mener det amerikanske finansministerium, at Libra kan bruges til terror.

 

Libra kan bruges til terror

Finansminister Steven Mnuchin sagde ved en pressekonference forleden, at ministeriets mål er at opretholde landets finansielle systems integritet og beskytte den mod misbrug. Videre sagde han, at han er bekymret for, at Facebooks Libra vil kunne bruges til terrorisme med henvisning til, at kryptovalutaens kryptering gør den egnet til illegalt brug.

Udover terrorisme er myndighederne også bekymrede for, at kryptovalutaen kan bruges til andre illegale handlinger som skattesnyd, afpresning, trafficking og andre lignende ulovligheder. Mnuchin er dog ikke imod kryptovaluta som sådan og tilføjede, at USA hilser ansvarlig innovation velkommen, også ny teknologi der kan effektivisere finanssystemet og udvide adgangen til finansielle tjenesteydelser.

Se også: Guide til de bedste mobiltelefoner

 

Facebook vil først slippe Libra fri når det lovmæssige er på plads

Hvordan Facebook vil forholde sig til den slags udfordringer med Libra, ved vi endnu ikke. Selskabet har dog meddelt, at de ikke vil lancere Libra, før alle lovgivningsmæssige udfordringer er løst.

Se også: Nyheder om Libra