Vive Bytes er ny NFT-markedsplads

HTC kigger ind i nye måder at skabe en unik profil i AR og VR-universet med lanceringen af NFT-markedspladsen Vive Byte.

Vive Bytes er ny NFT-markedsplads

Viveport er HTC’s virtual reality (VR)-indholdsplatform og de har netop lanceret Vive Bytes, en ny NFT-markedsplads. Den vil i første omgang fokusere på NFT’er med Anime-, tegneserie- og spiltemaer (ACG), som forbrugerne vil kunne købe i kryptovalutaer.

Køb eksklusive NFT’er med kryptovaluta

Vive Bytes går i luften i dag med et indledende salgsevent af eksklusive NFT’er fra Step into Cat Art Online Exhibition. Den nye NFt-markedsplads understøtter også såkaldt fiat-betaling, altså betaling med lovlig valuta af varer for at gøre NFT-shopping lige så nemt som online-shopping.

Ud over direkte salg, NFT mystery boxes og auktionsfunktioner kan forbrugerne tilknytte MetaMask-wallets til deres konti.

Joseph Lin, general manager hos Viveport forklarer, at NFT’er ændrer den måde, vi tænker på identitet og ejerskab og han slår fast, at Vive Bytes er på forkant med at frigøre potentialet i kreative værker og gøre digitale værker mere tilgængelige for forbrugere og skaberne.

CAT ART-værker

Den første bølge af produkter vil omfatte NFT’er af de berømte CAT ART-værker, der er skabt af Shu Yamamoto. NFT’en for hele loftsmaleriet “The Hisstine Chapel” kan kræves ved at deltage i en række “Collect-to-Unlock”- NFT Blind Box-arrangementer.

Kunder, der køber NFT’er til CAT ART-malerier i de følgende uger, vil være berettiget til at købe NFT’er til 3D CAT ART-modeller i begrænset oplag.

Se også: Tech trends i 2022

VR-udstilling åben nu

Onlineudstillingen Step into Cat Art Online Exhibition har nu officielt åbnet alle syv udstillingsrum for offentligheden verden over indtil den 31. maj 2022. Ud over de fem tidligere åbnede rum, der viser “The Hisstine Chapel”, “Mewna Lisa” og “The Kitty with The Pearl Earring”, er nye rum, herunder “Daily Life of Common Cats” og “Cat Art”, nu tilgængelige for besøgende.

Man kan besøge de forskellige rum via mobiltelefoner, computere eller enhver VR-enhed, hvor man kan interagere med malerierne og andre besøgende. Ud over de syv temarum indeholder onlineudstillingen også flere hemmelige rum, som de besøgende kan udforske.

Billetter til onlineudstillingen Step into Cat Art Online Exhibition kan købes på det officielle websted. Personer, der køber en billet, kan besøge udstillingen et ubegrænset antal gange på forskellige enheder med den samme konto i udstillingsperioden.

Se også: Nyheder om NFT

Mere til sagen

Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 19/11/2021 tunede vi igen ind på emnet med artiklen om For og imod MetaversetKlik her for at læse artiklen.. Seneste nyt om emnet finder du her.