Betalingsvirksomhed: Webshops bør tilbyde Apple Pay som betalingsmulighed

Betalingsvirksomhed slår fast, at webshops bør tilbyde Apple Pay som alternativ til dankort og MobilePay til betaling - Danske Bank frygter ikke Apples indtog på markedet.

Betalingsvirksomhed: Webshops bør tilbyde Apple Pay som betalingsmulighed

Flere og flere banker understøtter Apple Pay og det kan være en potentiel game-changer på det danske betalingsmarked, lyder det fra betalingshuset Clearhaus A/S, der opfordrer webshops til at integrere Apple Pay som betalingsmulighed.

 

MobilePay står over for øget konkurrence

”Den øgede tilslutning fra bankerne betyder, at antallet af Apple Pay-brugere potentielt kan stige ekstremt meget i den nærmeste fremtid,” fortæller Claus Methmann Christensen, administrerende direktør hos den aarhusianske  Clearhaus A/S.

Claus Methmann Christensen kalder MobilePay for en fantastisk betalings-app, der over de seneste fem år har sikret sig en solid plads på de fleste danske smartphones, men de står over for øget konkurrence fra Apple Pay, noget der er godt for markedet og forbrugerne, slår Claus Methmann Christensen fast.

”Apple sidder på cirka 50 procent af markedet for smartphones i Danmark, og Apple Pay er integreret i alle nye iPhones. Det giver den amerikanske wallet en fordel i forhold til MobilePay”, lyder det.

Se også: Find billig mobiltelefon

Webshops bør også tilbyde Apple Pay

Clearhaus servicerer i dag over 5.000 danske webshops og de kan se, at antallet af Apple Pay-transaktioner langsomt stiger, men det er endnu ikke i nærheden af tallene for MobilePay. “Vores data, kombineret med tal fra vores partner QuickPay, viser, at andelen af MobilePay-transaktioner er steget fra 14 procent i januar 2018 til 22 procent i marts 2019,” siger Claus Methmann Christensen og fortsætter:

”Der er en tydelig stigning i antallet af køb, som gennemføres via mobil, og jeg tror, at der er plads til en udfordrer på markedet. Med yderligere 18 banker, der understøtter Apple Pay, heriblandt endda Danske Bank, vil tingene måske ændre sig hurtigere, end man tror. Mit råd til webshop-ejerne er at have begge løsninger tilgængelige i checkout. De koster mere eller mindre det samme at implementere, og det viser dine kunder, at du virkelig forsøger at gøre tingene lettere for dem, hvilket i sidste ende vil booste din konverteringsrate.”

Se også: Billig erhvervstelefoni

 

4,1 millioner danskerebruger MobilePay

MobilePay gik i luften i maj 2013  og har siden fået 4,1 million danske brugere og 120.000 butikker og webshops som erhvervskunder. I 2018 gennemførte de 280 millioner transaktioner og stod for transaktione for over 80 milliarder.Tallene kommer fra Peter Kjærgaard Kriegbaum, pressechef hos MobilePay.

Peter Kjærgaard Kriegbaum har i øvrigt ingen bekymringer for positionen på det danske marked med Apple Pays indtog.

”Det vil være naturligt, hvis Apple Pay nu kommer til at vokse, fordi flere banker vil tilbyde kunderne løsningen. Vi tror bare ikke, at det vil påvirke væksten hos MobilePay, for antallet af mobilbetalinger vil fortsætte med at stige, mens kontantbetalinger og kortbetalinger vil falde eller aftage i stigning,” fortæller Peter Kjærgaard Kriegbaum.

Han forklarer, at en nylig YouGov-undersøgelse fra Nordea viste, at 97 procent af de mobilbetalende danskere benytter MobilePay, knap otte procent mobilt dankort, 3,8 procent Google Pay og 3,3 procent Apple Pay.

Claus Methmann Christensen forklarer, at de ikke kan sige så meget om Google Pay og deres rolle i Danmark endnu, da de er ved at teste det i en beta-version: “Men det er vores forventning, at Google Pay vil komme til de danske webshops i den nærmeste fremtid”, slutter han.

Se også: Nyheder om mobilbetaling