Dansk website snyder Netflix-kunder for hundredvis af kroner
Det danske website weneverloseit.com er et website, du skal holde dig langt væk fra, skriver BT.
Sitet, der i hvert fald lige nu udgiver sig for at være en tjeneste til online-opbevaring, skulle angiveligt også have udgivet sig for at være ingen anden end selveste Netflix og har tilsyneladende lokket med et tilbud om tre måneders abonnement på Netflix for kun 5 kroner.
Problemet er bare, at man ikke får adgang til Netflix på denne måde – i stedet bliver trukket 399 kroner fra deres bankkonto.
Flere brugere på Trustpilot advarer derfor mod weneverloseit.com.
Se også: Mobilabonnementer med tv-serier
weneverloseit.com fupper med Netflix til 5 kroner
En skriver blandt andet: “Jeg har modtaget en mail tilsyneladende fra Netflix: **Citat Emne: Forkæl dig selv med 3 måneders Netflix for KUN 5,-! Fra: “Netflix” info/at/globalperformancemarketing.com. Hej Xxxx. Vi har et helt fantastisk tilbud til dig! Hvis du er vild med film og serier, så må du ikke gå glip af dette. Du får nemlig ikke mindre end 3 måneders Netflix for KUN 5,-! Dette gælder også hvis du allerede er medlem. – Klik her og få Netflix nu! – Citat slut**”.
Det lyder jo lovende, men personen skriver videre på Trustpilot: “Dette har intet med Netflix at gøre. Hvis man aksepterer tilbudet, bliver man tilmeldt medlemskab til WeNeverLoseIt i en 7 dages prøveperiode. Efter prøveperioden vil man automatisk overgå til normalt medlemskab og blive trukket 399 kr./måned. Jeg ved ikke om det er muligt at framelde sig medlemskabet, sådan som de skriver. Jeg ved heller ikke om de tjenester, som de tilbyder er reelle. Men i ordrebekræftelsen virker det mistænkeligt, at de fortæller, at ydelser skal bekræftes med billedID samt en regning eller sygesikringsbevis, som vil blive holdt op imod de indtastede informationer og således godkendt i systemet. Jeg opfordrer til ikke at acceptere medlemskabet, da jeg betragter det som fup og bedrag”.
Flere brugere på Trustpilot skriver om lignende forløb, så konklusionen må være, at du ikke skal acceptere tilbuddet om tre måneders Netflix for kun fem kroner.
Se også: Hvilken streaming tjenester til film og tv er bedst?