Virksomheder begynder at droppe WiFi til fordel for 5G
Vi er alle sammen blevet vant til, at WiFi er standard på kontoret, i hjemmet, på caféen eller i toget. Det betyder dog ikke, at det er den bedste løsning. Routerne har nemlig begrænsninger, der gør, at dækningen med WiFi kan falde ud i blinde pletter, hvis ikke man dækker sig ind med flere routere eller skaber sig et netværkssystem. Den slags kan koste dyrt.
Se også: Mobiltelefoner med hurtigt internet
Firmaer satser på 5G i stedet for WiFi
Ser man i stedet på mobilt netværk, skal man efterhånden være ude på Lars Tyndskids mark for ikke at have nogen dækning overhovedet. Derfor er det ikke så overraskende, at flere selskaber tilsyneladende er begyndt at skifte WiFi ud med 5G.
Det er MIT Review, der har historien, og her hedder det sig, at for eksempel Audi er ved at implementere den infrastruktur, der skal til for at udnytte 5G-net på deres helt eget private 5G-netværk. Det offentlige 5G-net, der skal nå ud til alle mobilbrugere, er som bekendt ikke på plads endnu, men det hindrer ikke Audi.
De mener, at 5G-netværk bedre vil kunne forbinde deres enheder for at få en mere sikker opkobling end det er tilfældet med WiFi, Ethernet eller 4G LTE. Det kan være produktionsrobotter, der er tale om.
MIT Review fortæller, at det ikke kun er Audi, der arbejder på et 5G-net som erstatning for WiFi. Også BMW, Daimler og Volkswagen skulle have vist interesse for lignende løsninger med et privat 5G-netværk.
Se også: Teleselskaber med bedste mobildækning
5G bliver langt hurtigere
Tidligere ville det ikke have været en mulighed, da hastigheden på det mobile internet ikke var godt nok og langsommere end det almindelige internet. Med 5G regner man med at få hastigheder, der kan få overførsler på normalt 30 ms til at vare mindre end et ms.
Undersøgelse af gennemsnitlige WiFi hastigheder i forhold til gennemsnitlige hastigheder for mobilt bredbånd viser, at mobil bredbåd fra er hurtigere i 33 lande rundt om i verden i dag og det endda uden, vi har endnu har fået 5G, men kun har 4G. Når 5G ruller ud, kan vi forvente op til 10 gange højere hastigheder på mobilt bredbånd.
Se også: Nyheder om 5G