Lækkede CIA-dokumenter: Millioner af Android- og iOS-brugere i risikozonen for overvågning
WikiLeaks har i denne uge chokeret verden med deres offentliggørelse af en bunke fortrolige CIA-dokumenter. I dokumenterne kan man læse, hvordan CIA overvåger folk via deres smartphones, computere, smarte TV-apparater og tilmed biler.
Det er muligt gennem alle smuthullerne i sikkerhedsforanstaltningerne i styresystemerne Android, MacOS, iOS, Windows, samt i smarte TV-apparater, routere og så videre.
Se også: Teleselskabet 3 ramt af hackerangreb
Millioner af sårbare Android- og iOS-enheder
Selve dokumenterne er stadig ved at blive analyseret af sikkerhedseksperter, men derfor er der alligevel god grund til at være påpasselig. På nuværende tidspunkt er for eksempel hundrede af millioner Android-enheder udsatte på grund af huller i sikkerhedssystemet. Efter sigende skulle Google arbejde hårdt på at få disse huller lukket.
Apples reaktion på de lækkede dokumenter er først og fremmest, at mange af de nævnte sikkerhedshuller allerede er lukket. Det er dog ikke dem alle sammen, så der er stadig mulighed for CIA eller andre spioner eller hackere at komme ind i dit privatliv. Det betyder således, at også millioner af iPhone og iPad-brugere er i risikozonen.
Se også: Sammenlign priser på smartphones
Google bruger WikiLeaks’ liste til at fixe problemerne
Google har efter sigende valgt at bruge WikiLeaks liste over sikkerhedsproblemer til at gennemgå, hvordan de kan arbejde med sikkerhedsproblemerne i Android.
Ifølge sikkerhedseksperterne har Google masser at arbejde med, hvis de skal lappe alle sikkerhedshullerne. Michael Shaulov fra Check Point siger, at der er mange problemer for Google at gå i gang med. Dog skal de sikkerhedshuller, CIA-dokumenterne afslører, kun have med Android 4.4 eller tidligere versioner at gøre, men det giver stadig mange brugere, der er i farezonen.
Ifølge Googles egne tal drejer det sig om en tredjedel af Android-brugerne.
Se også: Anmeldelser af smartphones
Ekspert advarer mod mange andre sikkerhedshuller
Der er dog ingen, der tror, at dette betyder, at alle CIAs metoder til at overvåge folk er afsløret nu. Der er formentlig også huller i nyere versioner af Android og andre systemer. Dette er bare et øjebliksbillede, mener Shualov.
Se også: Nyheder om IT-sikkerhed