Zenji Mobile: Mobilpakke med gavekort hver måned

I kølvandet på Telmore Play, der inkluderer en masse underholdningstjenester, vil vi den kommende tid se nærmere på, hvad andre operatører tilbyder af ekstra indhold i deres mobilabonnementer. Vi lægger ud med Zenji Mobile.

Zenji Mobile: Mobilpakke med gavekort hver måned

I sidste uge lancerede Telmore deres nye Telmore Play, der udover Fri tale, fri sms/mms og 10 GB data inkluderer en masse underholdningstjenester som HBO Nordic, Cmore, Mofibo, Telmore Musik og meget andet.

Telmore er dog ikke ene om at tilbyde ekstra indhold og den kommende tid vil vi guide til andre mobiloperatører, der tilbyder noget ekstra på den ene eller anden måde.

Hos Zenji Mobile gik man allerede sidste år væk fra kun at tale om, hvad man fik af tale, sms’er og data. De har et abonnement, og det indeholder fri tale, fri sms/mms og 10 GB data om måneden til 200 kroner.

Derudover tilbyder Zenji Mobile et gavekort hver måned på 100 kroner, som kan bruges i en række forretninger efterhånden: Matas, Deezer, Magasin, Baresso Coffee, Bahne, Trendsales, Miinto, Smartgirl, Nordisk Film Biografer, IN, ELLE, Ezzence, Femina, Zalando, Smartbox og Det Kongelige Teater.

Dine første 100 bonuspoint får du tildelt på den sidste dag i din første fulde betalingsmåned. Herefter får du automatisk 100 nye point hver måned fremover, altid på den sidste dag i måneden.

Læs mere hos Zenji Mobile.

Du skal være opmærksom på, at du skal bruge dine point senest 6 måneder, efter at du har modtaget dem. Det er også værd at bemærke, at pointene ikke er begrænset til bestemte varer, men kan bruges til lige det man har lyst til blandt Zenji samarbejdspartnere.