Google Nexus 5 test og pris: Android i sin reneste og bedste form

Google Nexus 5 test og pris: Googles seneste skud på Nexus-stammen er det mest succesfulde og ambitiøse hidtil. Begejstringen er høj og det er der rigtig god grund til.

Google Nexus 5 test og pris: Android i sin reneste og bedste form

Nexus 5 – Fantastisk smartphone til pengene

Nexus 5 vil først og fremmest være en interessant opgraderingsmulighed for dem, der i øjeblikket har en Nexus 4.

Der er tale om en markant opgradering, der bestemt kan betale sig, og hos LG er man heller ikke i tvivl om, at mange nuværende Nexus 4-kunder vil opgradere til den nye model.

Herhjemme vil Nexus 5 kunne anskaffes for godt 3.600 kroner uden abonnement, og man får altså utrolig meget smartphone for pengene.

Den største rival er LG G2, der koster det samme og på mange måder minder om Nexus 5.

Den helt store forskel ligger i, at Nexus 5 kommer uden en masse tilpasninger fra producenten, mens LG G2 har et utal af installerede programmer og mange ændringer af Android-systemet.

Her bliver det altså hurtigt til en smagssag, og personligt foretrækker jeg Nexus-tilgangen. Den giver ganske enkelt de bedste muligheder for hurtige systemopdateringer og brugertilpasning.

I afslutningen af vores test af LG G2 skrev vi, at man ikke får en anden Android-telefon, der giver lige så meget for pengene. Nu er Nexus 5 på trapperne, og det gør altså, at vi vil revidere den udtalelse til også at inkludere Nexus 5.

N5 (6 of 12)

Med de to smartphones får man absolut mest for pengene, og så er resten ellers en smagssag – uanset hvad, gør man et godt køb.

Hent det nyeste interaktive  nummer af Mobil til iPad og Android – det er gratis og du kan vinde Sony Xperia 1 til 5.000 kroner!