Dual-screen Surface kan få understøttelse af Android-apps

Hårde rygter lyder, at Microsoft kommer med en Surface med to skærme og at den bliver kompatibel med Android-apps.

Dual-screen Surface kan få understøttelse af Android-apps

Der har været flere rygter om, at Microsoft arbejder på en enhed med dual-display og skal høre til i Surface-familien. For nylig hørte vi tilmed, at en prototype af enheden var blevet vist frem til personalet.

 

Ny Surface kan understøtte Android-apps

Der er nu dukket et nyt rygte op om enheden, og her hedder det sig, at den har to skærme på hver 9 tommer i 4:3-format, og at den bliver kompatibel med Android-apps.

Enheden har kodenavnet Centaurus og skal ifølge rygtet kunne køre Android-apps, fordi den mulighed er med i Microsofts nye styresystem Windows Core OS – WCOS. WCOS er kort fortalt en lettere version af Windows OS og er det styresystem, der en overgang gik under Windows Lite. Systemet skal bruges til enheder med dual-screen samt Chromebook-konkurrenter.

Se også:

 

Smart løsning til at kommer bredere ud

Det er lidt af en overraskelse, hvis Microsoft vælger at understøtte Android-apps, men alternativet ville være en egen app butik, samt overtalelse af diverse udviklere om at ændre i sine apps, så de fungerer uden Google Play Services, så har Microsoft ønske om at komme bredere ud og nå nye kunder, kan dette vise sig at være en ret smart løsning.

Rygtet stammer fra IHS Markit, der har det fra kilder i leverandørkæden. Ifølge rygtet skal dual-screen Surface-enheden komme en gang i første halvår af 2020.

Se også: