Sony Xperia 1 II – sammenlign billeder fra andre kameratelefoner
Sony Xperia 1 II bliver forsøgt solgt særligt på kameraet af Sony. Og det har de også al mulig grund til at gøre, for det er et ret unikt kamera, der sidder i telefonen. Se billeder taget med Xperia 1 II sammenlignet med billeder taget med Samsung Galaxy S20 Plus, OnePlus 8 og Huawei P40 Pro.
Har Sony Xperia 1 II bedre kamera end Galaxy S20 Plus, P40 Pro og OnePlus 8?
Sony har længe haft nogle virkelig gode kameratelefoner, men udfordringen har lidt været, at autoindstillingerne ikke har været på niveau med de bedste andre kameratelefoner. Langt de fleste mobilbrugere vil bare gerne kunne tage et godt billede med deres mobiltelefon uden alt for meget besvær. Altså bare med de autoindstillinger, der er.
Udfordringen er der stadig på Sony Xperia 1 II, der er den nyeste topmodel fra Sony, men jeg synes, at autoindstillingerne i de fleste situationer klarer arbejdet fint – dog er de bedste konkurrenter stadig et nøk bedre på den front. Det er især i mørke, at autoindstillingerne ikke er gode – her skal man benytte Photo Pro, der er en app inde i kameraet.
Photo Pro er bestemt ikke en app, alle bare kan kaste sig over i et snuptag – den tager noget tid at bruge og lære at kende. Tager man sig tid til at lære den at kende, kan den give flotte og mere unikke billeder end normalt. Spørgsmålet er bare, hvor mange der ønsker at gøre det, nu hvor mange andre telefoner har virkelig gode autoindstillinger.
Herunder kan du se nogle billeder taget med Sony Xperia 1 II sammenlignet med billedet taget med Samsung Galaxy S20 Plus, Huawei P40 Pro og OnePlus 8. Du kan også læse vores test af Sony Xperia 1 II.
Se også: Find bedste kameramobil
Sammenligning af billeder
Landskab
På disse landskabsbilleder med både meget lys og skygge samt mange farver, synes jeg, at Xperia 1 II, OnePlus 8 og P40 Pro leverer de bedste billeder. Det skyldes primært farverne, som er korrekt gengivet på de tre telefoner. Galaxy s20 Plus har for meget farvelade på billedet.
Alle billeder i denne kategori er taget med autoindstillinger.
Makro
Herunder har vi makro / bokeh billeder taget med de fire telefoner. Her synes jeg til gengæld, at Samsung Galaxy S20 Plus klarer sig bedst. Sløringen i baggrunden er bedst og det samme gælder skarpheden i fronten. Xperia 1 II klarer sig dog også rigtig godt og er grundlæggende på niveau med både P40 Pro og OnePlus 8.
Alle billeder i denne kategori er taget med autoindstillinger.
Se også: Find priser på de bedste kameratelefoner
Mørke
De fleste telefoner har. Vi har benyttet Camera Pro indstillingerne i Sony Xperia 1 II til at vælge det mest optimale afsæt for at tage billeder i mørke med telefonen. Det er lidt besværligt og tidskrævende at indstille korrekt. Alligevel leverer både Samsung Galaxy S20 Plus og Huawei P40 Pro et bedre resultat med nat-funktionen, der er lynhurtig at aktivere. Dog bruger kameraet i de to telefoner cirka tre sekunder på at tage billedet fra man trykker på udløseren.
Der er dog bedre farver og skarphed på billederne taget med P40 Pro og Galaxy S20 Plus. Baggrunden på billedet taget med P40 Pro står også skarpest frem og der er bedst lys på det billede også. Xperia 1 II har problemer med skarpheden ved kaninen.
Ser man OnePlus 8-billedet uden at sammenligne med andre billeder, ser det fornuftig ud, men det har ikke helt samme pæne udtryk som de andre billeder.
Godt kamera i Xperia 1 II – men lidt besværligt at bruge
Har man set sig varm på Sony Xperia 1 II og bare er fast besluttet på at skulle have den, så skal man ikke være bange for at gå ned på kameraet. Det er rigtig godt, men en anelse mere besværligt at bruge en andre kameratelefoner.
Det er rigtig fint med de meget avancerede muligheder i Photo Pro-appen, men det havde klædt telefonen, hvis der var arbejdet mere på autoindstillingerne.
Sony Xperia 1 II er samtidig en forholdsvis dyr mobil. Man får mindst lige så gode kameraer i andre telefoner, der samtidig er billigere. Vi arbejder også lige nu på en kæmpe blindtest af de bedste kameratelefoner, der bliver bragt på mobilsiden.dk i morgen fredag engang.
Her under kan du sammenligne priser på de fire telefoner:
Pris på Sony Xperia 1 II: Fra cirka 8.500 kroner
Sammenlign priser på Sony Xperia 1 II
Pris på Samsung Galaxy S20 Plus: Fra cirka 6.300 kroner
Sammenlign priser på Samsung Galaxy S20 Plus
Pris på OnePlus 8: Fra 5.100 kroner
Sammenlign priser på OnePlus 8
Pris på Huawei P40 Pro: Fra cirka 6.700 kroner
Sammenlign priser på Huawei P40 Pro
Se også: Sammenligning af telefoner