Test af OnePlus Nord N10 – God nok til den lave pris?

Test og anmeldelse af OnePlus Nord N10 - magter OnePlus at levere en god oplevelse på en mobil til 2.499 kroner. Se vores dom inden du køber.

Test af OnePlus Nord N10 – God nok til den lave pris?
OnePlus Nord N10 er en af de mange spredehagl, som den kinesiske mobilproducent skyder med her i 2020. Det er dog en af de telefoner, der rammer okay plet med sit forehavende og vil være et udmærket alternativ for mange, der er trætte af telefoner til høje priser. Test og anmeldelse af OnePlus Nord N10.

OnePlus Nord N10 – bedømmelse

  • Design & Materiale: 6/10
  • Brugervenlighed: 7/10
  • Batterilevetid: 8/10
  • Skærm: 6/10
  • Kamera: 6/10
  • Hastighed i brugerflade: 7/10
  • Datahastighed: 10/10
  • Spiloplevelse: 8/10
  • Antennekvalitet: 5/10
  • Samtalekvalitet: 7/10

Samlet karakter: 69/100

Se også: Sammenlign priser på OnePlus Nord

Læs hele vores store test og anmeldelse af OnePlus Nord herunder. Men først lige et par billeder af telefonen inden vores store test og anmeldelse.

Test og anmeldelse af OnePlus Nord N10

Test & anmeldelse af OnePlus Nord N10 – design

OnePlus Nord N10 føles som en velbygget mobil, når man holder den i hånden. Det er dog ikke premium-materialer, der er blevet brugt til at bygge den. Der er glas på fronten beskyttet med Gorilla Glass 3 – det er efterhånden flere år siden, den version af Cornings glas var ny i nabolaget.

Den er heller ikke vandtæt eller støvtæt. Jeg kan leve med en telefon, der ikke har de ypperste materialer og den bedste byggekvalitet – et cover kan yde rigtig fin beskyttelse. Fundamentalt vil de fleste stille sig godt tilfreds med både materialer og byggekvalitet på denne mobil.

Hvis man håber, at OnePlus denne gang kom med en lille fiks mobil, der kunne konkurrere med for eksempel iPhone SE 2020 eller sågar iPhone 12 Mini med henholdsvis 4,7 og 5,4 tommer skærm, så bliver man også denne gang skuffet. Skærmen er 6,49 tommer og målene følger naturligvis med. Der er tale om en markant større telefon end de to modeller fra Apple. Og den er også markant større end for eksempel Sony Xperia 5 II eller Samsung Galaxy S20.

Se også: Mobiltelefoner med bedste design

Test & anmeldelse af OnePlus Nord N10 – Brugervenlighed

Det, jeg først og fremmest bemærker at fraværet af Alert Slideren, der normalt sidder på OnePlus-telefonerne til at vælge lydløs, vibration eller lyd med.

OnePlus Nord N10 er i øvrigt den første telefon i fem år fra OnePlus, der har plads til et hukommelseskort. Sidst vi så det i en telefon fra selskabet var i 2015, da OnePlus X kom.

Fingeraftryksscanneren sidder på bagsiden. Jeg foretrækker faktisk efterhånden, at den sidder på fronten, enten under skærmen eller som in-display-scanner. Der er jackstik i bunden af telefonen. Hvorfor den lige skal med i denne model, kan man kun gisne om, men det er da rart nok.

Det, der ærgrer mest ved telefonen er, at den kun får en stor Android-opdatering. Det kunne jeg have levet med, hvis den havde Android 1 fra start, der trods alt blev lanceret for nogle måneder siden. Det er dog Android 10, der sidder i den, så dermed får man ikke næste års Android 12.

Se også: Mobiltelefoner med høj brugervenlighed

Test & anmeldelse af OnePlus Nord N10 – Batterilevetid

Batteriet er på 4.300 mAh og dermed lidt kraftigere end de 4.100 mAh, der er i den almindelige Nord. Batteriet holder snildt til en dags brug ved rimelig heftig brug – to dage hvis jeg styrer mig lidt. Det er bestemt godkendt og i den gode ende.

Der følger en 30 W oplader med i æsken, der klarer en fuld opladning ret kvikt. En fuld opladning af et batteri på 4.300 mAh på under en time – det er fuldt ud accepteret. Særligt på en mobil til denne pris er det godt gået.

  • 5 minutter: 10 procent
  • 10 minutter: 23 procent
  • 15 minutter: 36 procent
  • 30 minutter: 68 procent
  • 58 minutter: 100 procent

Der er i øvrigt ikke trådløs opladning på telefonen.

Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid

Test & anmeldelse af OnePlus Nord N10 – Skærm

Skærmen er 6,49 tommer stor og af typen LCD. Der er lidt mere ramme rundt om skærmen end på for eksempel den almindelige Nord. Det kan faktisk være en fordel, når man bruger telefonen, der er er lidt mere plads rundt om skærmen.

Opløsningen af fuld HD med 2.400 x 1.080 pixel¨med 90 Hz refresh rate. Det er bestemt godkendt og skærmen opleves som helt i orden i prisklassen.

Se også: Mobiltelefoner med god skærm

Hastighed i brugerflade

OnePlus får som regel og det med god grund ros for at have telefoner med rigtig hurtig brugerflade. Det er en Snapdragon 690 processor fra Qualcomm, der sidder i telefonen. Den har 5G integreret.

Det er ikke verdens mest kraftfulde processor og selvom der er 6 GB RAM i telefonen, så oplever jeg ikke brugerfladen helt så velsmurt som på nogle af selskabets dyrere telefoner. Det er da også forventeligt, men det er altså sådanne ting, man går på kompromis med, når man går efter en mobil i denne prisklasse. For eksempel er den ikke så hurtig til at låse op fra standby-tilstand, som jeg er vant til.

Telefonen har 128 GB lagerplads som eneste variant at vælge mellem. Styresystemet nupper omkring 25 GB af den hukommelse, hvilket er rimelig meget. De fleste skal dog nok kunne klare sig med godt 100 GB lagerplads.

Telefonen har Android 10 fra start, hvilket er lidt ærgerligt, nu hvor Android 11 har været tilgængelig i en rum tid. Det er heller ikke den nyeste Oxygen version, der sidder i telefonen. Det er OxygenOS 10.5 og ikke version 11. Mon ikke den snart får både Android 11 og OxygenOS 11?

Se også: Mobiltelefoner med hurtig brugerflade

Kamera

Noget andet, man også skal forvente at gå på kompromis med på en billig telefon, er kameraet. Jeg havde ikke høje forventninger til kameraet, men jeg blev faktisk positivt overrasket. Først lige de tekniske kameraspecifikationer: 64 + 8 + 5 + 2 megapixel til standardbilleder, ultravidvinkel, dybde og makro. Min største bekymring var manglen på OIS – særligt når lysforholdene er dårlige, er det godt med OIS, altså optisk billedstabilisering.

Test af kamera: Landskabsbillede

Landskab.
To gange zoom. Kameraet har ikke optisk zoom, men 2 gange digital zoom klarer den helt fint.
Ultravidvinkel.  Ultravidvinkel-billedet er lidt mørkere end det almindelige landskabsbillede – kameraet til vidvinkel har altså ikke helt så god kvalitet som hovedkameraet. Men det er ikke så dårligt som frygtet.
Test af kamera: Makro
OnePlus Nord N10
Makro. Makrobilleder klarer den ikke så godt. Perlerne i forgrunden er ganske enkelt ikke skarpe nok.

Test af kamera i mørke uden fotolys

OnePlus Nord N10

Mørke uden brug af fotolys. Til gengæld er jeg godt tilfreds med billeder i mørke. Det sidste billede i billedrækken herunder er skudt i en ret mørkt rum  – det slipper den fint fra, når man ikke bruger fotolys. Det er ikke kvalitet som på en mobil til 8.000 kroner – men nu er det altså også en mobil til 2.499 kroner.

Test af kamera: Portræt

OnePlus Nord N10
Portræt

Portrætbilleder klarer N10 udmærket. Sløringen af baggrunden er okay uden at være prangende, mens skarphed og farver i forgrunden er god.

Test af kamera: Selfie

oneplus nord N10 selfie

Selfie-kameraet er ligeledes ganske udmærket. Baggrunden sløres software bearbejdning og det går den helt fint. Skarphed og farver i forgrunden er samtidig også helt fin.

Se også: Telefoner med bedste kamera

Datahastighed

Med 5G og 4G samt WiFi (godt nok ikke WiFi 6) får man en mobil, der er rigeligt koblet op til nettet.

4G er med 1 Gbit/s til download og selvom den ikke understøtter de allerhurtigste 5G-frekvenser, der bliver tilgængelige i løbet af 2021, så vil den levere rigeligt høje hastigheder til at tilfredsstille alle på internettet.

Se også: Mobiltelefoner med hurtig internet

Spil

Mange går rundt og tror, at man skal have den mest kraftfulde processor og 12 GB RAM for at ens mobil kan håndtere tunge spil som Call of Duty. Men det er faktisk ikke nødvendigt. En mellemklasseprocessor som den, der sidder i OnePlus Nord N10 og 6 GB RAM er fint.

Jeg får i hvert fald en fin oplevelse med Call of Duty på telefonen. Lyden fra de to højtalere i hver sin ende af telefonen er også i orden. Telefonen er også udstyret med Spilletilstand, der højner gaming-oplevelsen.

Se også: Bedste telefoner til spil

Antennekvalitet

Med en sar værdi på 0,82 W/kg har OnePlus en antennekvalitet i den lidt dårlige ende – men der findes mange andre telefoner med dårligere antennekvalitet.

Du vil formentlig ikke opleve det som en direkte gene i hverdagen, men kommer du ud i områder med dårlig mobildækning, så vil telefonen hurtigere miste forbindelsen til mobilnettet, både til tale og data, end telefoner med gode antenner.

Se også: Mobiltelefoner med bedste antenne

Samtalekvalitet

Generelt har jeg ikke oplevet de store problemer med lyden til samtaler.

Telefonen vil kunne købes hos flere teleselskaber og derfor er der god mulighed for at du kan benytte WiFi-opkald til at føre almindelige mobilsamtaler på. Det giver bedre lyd og bedre dækning – hvis der altså er en bredbåndsforbindelse at koble sig på.

Se også: Mobiltelefoner med bedste samtalekvalitet

Test & anmeldelse af OnePlus Nord N10 – Pris

OnePlus Nord N10 har en vejledende pris fra 2.499 kroner uden abonnement.

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

OnePlus møder en del kritik for at bevæge sig ind på budget-markedet med Nord N10. OnePlus har gennem årene bygget et godt rygte op som en mobilproducent med få men rigtig gode og prisstærke telefoner. Selvom N10 skulle vise sig at være god til prisen, hvor god kan en mobil til 2.499 kroner så være, er det spørgsmål man stiller sig selv. Det gjorde jeg selvfølgelig også, inden jeg startede testen, men jeg er faktisk positivt overrasket.

OnePlus Nord N10 er en ganske glimrende telefon, der vil stille langt de fleste brugere tilfreds. Den er pæn, let at bruge, har fornuftigt kamera, udmærket batteritid og hurtig opladning, skærmen er også helt i orden og så har den 5G. Personligt vil jeg gerne have et endnu bedre kamera og det er naturligvis ærgerligt, at den kommer med Android 10 og ikke Android 11. Android 11 har været på markedet i nogle måneder nu og da telefonen kun får én stor Android-opdatering og ikke de tre store opdateringer, som de normalt ruller ud til deres telefoner, så får man altså ikke næste års Android 12. Så allerede næste år er den lettere forældet.

Kan man som bruger se bort fra det og synes du, at selskabets andre dyrere telefoner er for dyre, så er det et godt alternativ. OnePlus Nord N10 er klart pengene værd og lidt til.

For

  • Prisen
  • 5G
  • Hurtig opladning
  • Fin til gaming

Mod

  • Antennekvaliteten
  • Ingen IP-certificering
  • Får kun en stor Android-opdatering

OnePlus Nord N10 – specifikationer og funktioner

  • Mål: 163 x 74,7 x 9 mm
  • Vægt: 190 gram
  • System: Android 10
  • Processor: Snapdragon 690, otte kerner
  • Skærm: 6,49 tommer, 2.400 x 1080 pixel, LCD, 90 Hz, Gorilla Glass 3
  • RAM: 6 GB
  • Indbygget hukommelse: 128 GB
  • Batteri: 4.300 mAh med 30 W oplader til lynopladning
  • Datahastighed: 4G og 5G
  • Kamera: 64 megapixel / 8 megapixel / 5 megapixel / 2 megapixel, fasedetektion autofokus, fotolys, blænde f/1.8
  • Frontkamera: 16 megapixel, f/2.0
  • Video: 4K
  • Tilslutninger: USB Type-C, Bluetooth 5.1
  • Sar-værdi: 0,82 W/kg
  • GPS: Ja
  • FM-radio: Nej
  • NFC: Ja

Se også: Test af OnePlus Nord N10

Efterfølgende nyt om sagen

Få den kronologiske fortsættelse af sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om temaet. Steen Jørgensen fulgte op på historien. 11/11/2020 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med historien om OnePlus Watch kan blive med eget OS – dropper WearOS – Læs mere her. Seneste nyt om emnet finder du her.