Test og anmeldelse af HTC U12 Life: Godt billigt alternativ
HTC U12 Life er en langt billigere lillebror til den fremragende U12+ og klarer sig fint til prisen på flere punkter. Men antennekvaliteten halter noget. Læs vores test og anmeldelse af HTC U12+.
HTC U12 Life – bedømmelse
Design & Materiale: 6/10
Brugervenlighed: 7/10
Batterilevetid: 6/10
Skærm: 7/10
Kamera: 6/10
Hastighed i brugerflade: 7/10
Datahastighed: 6/10
Spiloplevelse: 6/10
Antennekvalitet: 3/10
Samtalekvalitet: 3/10
Samlet karakter: 58/100
Se også: Bedste pris for HTC U12 life
Læs hele vores store test og anmeldelse af HTC U12 Life herunder. Men først lige et par billeder af HTC U12 Life inden vores store test.
Test og anmeldelse af HTC U12 Life
Herunder finder du vores store test og anmeldelse af HTC U12 Life, hvor vi kommer omkring en række af de vigtigste funktioner på en mobil og bedømmer, om de holder vand.
Test & anmeldelse af HTC U12 Life – design
HTC U12 Life er en solidt bygget mobil i plastik, men den er godt nok ikke vandafvisende i følge en IP-klassificering. Den ligger godt i hånden, men virker mere som en 16:9 mobil end en med 18:9 format – den er ganske enkelt ret bred og er ikke så elegant bygget som andre 18:9 telefoner.
Bagsiden er med rillet overflade undtagen den øverste fjerdedel – det gør, at telefonen ligger sikkert i hånden.
Se også: Mobiltelefoner med bedst design
Test & anmeldelse af HTC U12 Life – Brugervenlighed
Skærmen er jo på 6 tommer, så det er ikke let at nå alle kanter på telefonen med kun én hånd, men telefonen ligger godt i hånden ellers. Brugerfladen er fint bygget op og let at bruge.
Der er plads til jackstik og hukommelseskort, hvilket er praktiske muligheder.
Se også: Mobiltelefoner der er lette at bruge
Test & anmeldelse af HTC U12 Life – Batterilevetid
Batteriet har kapacitet på 3.600 mAh, hvilket er godt på en mobil til omkring 2.400 kroner, der samtidig har stor skærm med fuld HD, dual kamera og hurtig brugerflade. De fleste telefoner mellem 2.000-2.500 kroner har typisk batteri på 3.000 mAh eller også har de dårlige specifikationer krydret med et kraftfuldt batteri.
U12 Life lægger sig på en gylden og rigtig god mellemvej. Dog påvirkes batteritiden negativt af en dårlig antennekvalitet, i hvert fald hvis man bruger mobilen i områder med dårlig dækning.
Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid
Test & anmeldelse af HTC U12 Life – Skærm
Skærmen på 6 tommer har 2.160 x 1080 pixel, hvilket er helt i orden uden naturligvis at være prangende. Skarpheden er god og farverne fine. Samtidig reagerer skærmen godt på tryk og når jeg scroller rundt i menuerne.
Om det er den haptiske feedback, der er aktiveret fra start, er lidt uklart, men skærmen føles dejlig blød at trykke på, når vibration i skærmen er slået til ved tryk.
Se også: Sammenlign telefoner med de bedste skærme
Test & anmeldelse af HTC U12 Life – Hastighed i brugerflade
4 GB RAM er efterhånden standard i mobiltelefoner og Snapdragon 636 er ikke den mest kraftfulde, men mange vil formentlig opleve U12 Life som en mobil med rigtig fornuftig fart i brugerfladen. Brugerfladen er Android 8.1 med HTC Sense UI hen over og der er ikke de helt store ændringer i brugerfladen.
Man scroller godt nok ned i app-skuffen i stedet for til siden som på de fleste andre Android-mobiler og BlinkFeed er yderst til venstre på startskærmene med oversigt til nyheder og andet fra ens dagligdag. Den indbyggede hukommelse på 64 GB er svært at sige noget til i disse tider, hvor musik og videoer primært streames – får man behov for mere plads, så kan man sætte hukommelseskort i med op til 512 GB.
Se også: Mobiltelefoner med hurtig brugerflade
Test & anmeldelse af HTC U12 Life – Kamera
Kameraet i HTC U12 Life leverer fint prisen taget i betragtning. Farverne er gode, detaljerne fine og er man ude efter bokeh-effekter på portrætbilleder, så kan den også levere det. Telefonen kæmper dog noget med billedkvaliteten, når lyset ikke er godt.
Til selfies leverer U12 Life fint, men igen kæmper den lidt, hvis lyset er svagt.
Se også: De bedste mobilkameraer
Test & anmeldelse af HTC U12 Life – Datahastighed
600 Mbit/s over 4GB er naturligvis rigeligt for alle, selvom der er langt op til de 1.4 Gbit/s 4G, som de aller nyeste telefoner leverer i dag. De første danske teleselskaber er dog kun lidt begyndt at understøtte højere hastigheder end 600 Mbit/s og det kun på master meget få steder i Danmark, så man er fint dækket ind på 4G-fronten de næste to-tre år med U12 Life.
Se også: Telefoner med hurtig internet
Test & anmeldelse af HTC U12 Life – Spil
En skærm på 6 tommer og fuld HD-opløsning giver U12 Life et godt udgangspunkt som gamer-mobil. Processoren er godt nok ikke super kraftfuld, men med 4 GB RAM får man en mobil, der let håndterer tunge spil som Modern Combat.
En ordentlig gamer-mobiler skal dog også have god batterilevetid og den er udmærket på U12 life prisen taget i betragtning.
Se også: Bedste mobil til spil
Test & anmeldelse af HTC U12 Life – Antenne
HTC U12 Life har sar værdi på 1,42 W/kg, hvilket er meget højt og indikerer en dårlig antenne. Sar-værdien er på 1,42 er 3-4 gange højere end på for eksempel Samsung Galaxy S9 og S8-telefonerne og det betyder, at antennen skal arbejde hårdt for at holde forbindelsen under samtaler og når man er på nettet med mobilen.
Se også: Mobiltelefoner med god antenne
Test & anmeldelse af HTC U12 Life – Samtalekvalitet
I Københavns området har jeg ikke oplevet problemer med U12 Life, når jeg taler i den og lyden virker god hos mig, men man skal forvente dårlig forbindelse i områder eller steder med dårlig dækning. Ikke kun i landområder, men også i bygninger af beton og glas.
U12 Life understøtter både wifi calling og VolTE, men ingen af de danske teleselskaber understøtter teknikkerne på lige denne mobiltelefon. Begge teknikker kunne ellers forbedre samtalekvaliteten markant, særligt wifi opkald.
Se også: Mobiltelefoner med bedste samtalekvalitet
Test & anmeldelse af HTC U12 Life – Pris
HTC U12 Life har en pris fra cirka 2.400 kroner uden abonnement. Ingen af de danske teleselskaber har U12 Life i sortiment.
Se de bedste priser for HTC U12 life
Konklusion og kvalitet i forhold til pris
U12 Life har langt op til de aller bedste telefoner, også HTC egen U12 Plus, men den koster også langt mindre. Til prisen er den faktisk rigtig god og kan anbefales, men man skal være opmærksom på, at antennekvaliteten ikke er for god, så bor du uden for byområder, bør du vælge en anden mobil.
For
- Prisen
- Skærm
- Jackstil til headset
Mod
- Antennekvaliteten
- Kameraet i mørke
- Ingen powermobil
HTC U12 Life – specifikationer og funktioner
- Mål: 158,5 x 75,4 x 8,3 mm
- Vægt: 175 gram
- System: Android 8.1 og HTC Sense UI
- Processor: Snapdragon 636, otte kerner
- Skærm: 6 tommer, 2.160 x 1.080 pixel
- RAM: 4 GB /6 GB
- Indbygget hukommelse: 64 GB /128 GB, plads til hukommelseskort op til 512 GB
- Batteri: 3.600 mAh
- Datahastighed: 600 Mbit/s (4G)
- Kamera: Dual kamera med 16 og 5 megapixel med blænde F/2.0, fasedetektion autofokus, fotolys, HDR og panorama
- Frontkamera: 13 megapixel, blænde f/2.0, HDR
- Video: Fuld HD
- Tilslutninger: USB Type-C, Bluetooth 5.0, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
- GPS: Ja
- FM-radio: Nej
- NFC: Ja
Se også: Test af HTC U12 Life