Test og anmeldelse af Motorola Moto G100 – Hurtig og lang batteritid
Motorola Moto G100 – bedømmelse
- Design & Materiale: 6/10
- Brugervenlighed: 8/10
- Batterilevetid: 9/10
- Skærm: 7/10
- Kamera: 6/10
- Hastighed i brugerflade: 10/10
- Datahastighed: 10/10
- Spiloplevelse: 9/10
- Antennekvalitet: 5/10
- Samtalekvalitet: 7/10
Samlet karakter: 77/100
Se også: Bedste pris på Motorola Moto G100
Læs hele vores store test og anmeldelse af Motorola Moto G100 herunder. Men først nogle billeder, vi har taget af Moto G100.
Test og anmeldelse af Motorola Moto G100
Herunder finder du vores store test og anmeldelse af Motorola Moto G100 hvor vi kommer omkring en række af de vigtigste funktioner på en mobil og bedømmer kvaliteten af telefonen.
Test og anmeldelse af Motorola Moto G100 – design
Det er en opsigtsvækkende bagside, der sidder på den nye Moto G100. Det er farveshowet, der gør udslaget. Vi har fået den udgave, der kommer i farven Magic Blue og det er en kombination af blå og lilla. Hvilken farve man ser tydeligst, afhænger af, hvordan man holder telefonen. Det ser egentlig ret fancy ud, men gør nok også, at målgruppen snævrer sig ind til de lidt yngre af slagsen – og så den tidligere modeguru Mads Christensen. Hans strømpekollektion var i hvert fald også en farverig omgang :)
I hvert fald: Telefonen skiller sig ud fra mange andre telefoner, der ofte er noget mere anonyme og det er i sig selv et godt udgangspunkt. Telefonen føles robust nok, men der burde have været mere fokus på bedre materialer. Den er IP-52 certificeret, hvilket betyder, den kan tåle lidt vandråber og kan afvise støv, så det ikke må påvirke eller ødelægge telefonen.
Skærmen beskyttes med Gorilla Glass 3, der efterhånden er en gammel version af Cornings skærmbeskyttelse til mobiltelefoner. Bagsiden er af plastik. Der følger et gennemsigtigt silikonecover med i æsken, der giver ekstra beskyttelse mod både regn, støv og slag.
Se også: Telefoner med godt design
Test og anmeldelse af Motorola Moto G100– Brugervenlighed
Man kommer ikke uden om, at størrelsen generer lidt, hvis man skal bruge telefonen med én hånd. Dog er der andre ting, der trækker op. Brugerfladen er for eksempel meget enkelt opbygget og lige til at gå til. Motorola har som sædvanlig nogle enkelte egne tilføjelser, der gør små lavpraktiske ting lidt lettere at aktivere og benytte. For eksempel et par hurtige hak med mobilen i hånden for at aktivere lommelygten.
Der er også indgang til 3,5 mm jackstik, altså til kablet headset og der er plads til hukommelseskort.
Som noget nyt i prisklassen understøtter Moto G100 det, Motorola kalder for ‘Ready For’. Det er lidt over i samme boldgade som Samsung DeX, hvor man får mulighed for let at koble telefonen til en ekstern skærm og så få vist mobilens indhold på skærmen. Så kan man for eksempel føre videosamtaler eller streame video på en større skærm via mobilen, spille med controller eller koble mus og tastatur til telefonen og spille eller arbejde med telefonen på en stor skærm.
Det fungerer faktisk uhyre let og kan sagtens give noget ekstra i hverdagens brug af telefonen. Man kobler telefonen til en ekstern skærm (virker dog ikke på en laptop) via kabel med HDMI. Det understøtter de fleste skærme. Ready For-pakken koster normalt 499 kroner, men følger med i æsken ved køb af telefonen.
Se også: Mobiltelefoner med høj brugervenlighed
Test og anmeldelse af Motorola Moto G100 – Batterilevetid
Batteriet på 5.000 mAh er et godt udgangspunkt, hvis man vil have en mobil med god batterilevetid. Den holder faktisk fint til et par dages brug på én opladning og den medfølgende oplader klarer opladningen okay hurtigt. Ikke lige som på de nyeste OnePlus-telefoner, men lader man alligevel bare op om natten, kan man sagtens leve med opladningstempoet på G100.
Herunder kan du se, hvor hurtigt man kan lade telefonen op.
- 5 minutter – 4 procent
- 10 minutter – 11 procent
- 15 minutter – 16 procent
- 30 minutter – 33 procent
- 60 minutter – 65 procent
- 1 time og 45 minutter – 100 procent
Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid
Test og anmeldelse af Motorola MoTo G100 – Skærm
Det er en pænt stor skærm, vi finder på Moto G100. 6,7 tommer og med fuld HD opløsning får man samtidig længe fin skarphed. Det er dog ikke en AMOLED-skærm, men en LCD-skærm, vi skal kigge på. Det betyder ikke så meget for det blotte øje i det daglige, men denne skærmtype er ikke helt på niveau med AMOLED.
Skærmen reagerer godt på tryk. Den har 90 Hz refresh rate, men Motorola behøver ikke fyre marketingskrudtet af på at promovere det – i praksis er det så godt som umuligt at se forskel på en mobilskærm med 6o Hz eller 90 Hz refresh rate. 60 Hz er standarden, mens vi ser enkelte telefoner med 120 og 144 Hz.
Se også: Mobiltelefon med bedst skærm
Test og anmeldelse af Motorola Moto G100 – Kamera
Kameraet i Moto G100 består af tre optikker med 64 + 16 + 2 megapixel samt et TOF-kamera. Der er teknikker som fasedetektion autofokus, 8 x digital zoom, fotolys blænde F/1.7 og HDR. Vidvinkelkameraet bruges i øvrigt også til makro-billeder.
Til almindelige billeder klarer kameraet sig fint, men det har lidt problemer med at levere på overbevisende facon, når vi udfordrer det lidt.
Herunder kan du se billeder taget med Motorola Moto G100 i forskellige situationer.
Motorola Moto G100 – test af kamera: Landskabsbillede.
Fine farver og detaljer på det almindelige landskabsbillede og sådan set også på vidvinkel billedet. Man ser dog, at der sker en lettere forvrængning af bygningerne på venstre og højre side. Når det gælder zoom, er der kun 8 gange digital zoom, ingen optisk zoom. Det påvirker kvaliteten.
Motorola Moto G100 – test af kamera: Makrobillede.
Er man til meget sløring af baggrunden på makrobilleder, skal man ikke benytte makrofunktionen i kameraet, men bare standardkameraet.
Der kommer ganske enkelt mere sløring af baggrunden med standardkameraet, men måske også for meget. Samtidig er der bedre skarphed på fronten af billedet, når man benytter makrokameraet og sløringen ser også mere naturlig ud på billedet taget med makrokameraet.
Motorola Moto G100 – test af kamera: Mørke uden brug af fotolys.
Moto G100 blæser os ikke bag over, når vi tager billeder i mørke, hverken med og uden brug af natfunktion. Vi kan dog sagtens leve med kvaliteten, men vi skal ikke meget op i pris for at finde telefoner, der leverer markant bedre i den kategori.
Motorola Moto G100 – test af kamera: Portræt
Man kan justere, hvor kraftigt sløringen skal være i baggrunden på portrætbilleder. Her er det taget med ret svag sløring og den giver et dejligt naturligt look and feel på billedet. Farver og skarphed er også rigtig fin.
Hastighed i brugerflade
Motorola har valgt den nye Snapdragon 870 5G, der er bygget på 7NM arkitektur. Den er tæt på at være identisk med Snapdragon 865 og har indbygget 5G-modem.
Sammen med 8 eller 12 GB RAM og en simpel opbygget brugerflade får man en telefon med høj fart i brugerfladen. Lagerpladsen er på 128 eller 256 GB og der er plads til hukommelseskort. Umiddelbart er det en telefon, der sagtens kan holde højt tempo i brugerfladen de næste 3-4 år.
Se også: Telefoner med hurtig brugerflade
Datahastighed
Vi venter stadig på massiv 5G-udrulning hos Telenor, Telia og 3 her i Danmark, men er du kunde hos YouSee eller Telmore kan du komme på 5G-nettet i det meste af Danmark med telefonen. Den understøtter også 4G med hele 2 Gbit/s, så der er rig mulighed for at få det meste ud af de netværk, der er i Danmark, når du går på nettet.
Telefonen er også udstyret med WiFi 6. Moto G100 er med andre ord godt udrustet, når det handler om at komme på nettet på den ene eller anden måden.
Se også: Telefoner med hurtig 4G
Spil
Stor skærm, 5G, kraftfuld processor, fin lyd og god batteritid – det er en stærk cocktail, hvis du er ude efter en god gamingoplevelse.
Jeg oplever i hvert fald ingen problemer med at sætte gang i tunge spil og jeg har hygget mig godt med at plaffe løs i Call of Duty. Det glider som smut i olie uden de mindste hak.
Se også: Bedste mobiltelefon til spil
Antennekvalitet
Går du virkelig meget op i antennekvalitet og risikoen for at blive udsat for mobilstråling, så er der andre telefoner, du bør kigge efter. Motorola Moto G100 har sar-værdi på 0,80 W/kg. Det er ikke lige så høj værdi som på alle iPhones for eksempel, men det er stadig i den lidt høje ende af skalaen.
Bor du i et område med god mobildækning hos dit teleselskab, så skal du ikke frygte dårlig opkobling til mobilnettet. Dog skal telefonen bruge lidt ekstra ydeevne og batteri på at holde forbindelsen.
Se også: Telefoner med god antennekvalitet
Samtalekvalitet
Lyden til samtaler oplever jeg som i orden, men der er ingen muligheder for at ændre eller tilpasse lyden til ens hørelse. Telefonen kommer til salg hos flere teleselskaber og der betyder, at den kan bruges til WiFi-opkald.
Med WiFi-opkald kan man føre samtaler på en bredbåndsforbindelse – det giver bedre indendørsdækning og bedre lyd.
Se også: Mobiltelefoner med god samtalekvalitet
Test og anmeldelse af Motorola Moto G100 – Pris
Motorola Moto G100 har en vejledende pris på 3.699 kroner.
Se de bedste priser på Motorola Edge
Konklusion og kvalitet i forhold til pris
Det er en svær prisklasse her mellem 3.000-4.000 kroner. Der findes efterhånden mange virkelig gode telefoner i dette prisleje. Ydeevne, brugervenlighed, batteritid og gaming fås ikke meget bedre i prisklassen. Designet eller i hvert fald farven et frisk pus, men Motorola burde have fokuseret lidt mere på bedre materialer.
Kameraet kæmper særligt i mørke omgivelser med billedkvaliteten, men de fleste skal nok stille sig tilfreds med billederne – vi ser jo også typisk billeder i dag på mobilen og behøver ikke at kunne blæse billeder op i stor skala.
Alternativer
De bedste alternativer til Moto G100 er:
OnePlus Nord
De bedste priser på OnePlus Nord (2020) 128 GB
Opdateret 30/12 2024
OnePlus Nord (2020) 128 GB udbydes af 12 udbydere. Du kan spare op til 1.000,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på OnePlus Nord (2020) 128 GB
De bedste priser på Motorola Moto G 5G Plus 64 GB
Opdateret 30/12 2024
Motorola Moto G 5G Plus 64 GB udbydes af 7 udbydere. Du kan spare op til 1.590,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Motorola Moto G 5G Plus 64 GB
De bedste priser på Apple iPhone SE 2020 64 GB
Opdateret 30/12 2024
Apple iPhone SE 2020 64 GB udbydes af 20 udbydere. Du kan spare op til 5.893,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Apple iPhone SE 2020 64 GB
- Hurtig brugerflade
- Stor skærm
- Brugervenlig
- God gamer-mobil
Mod:
- Kameraet i mørke
- Antennekvaliteten
- Lidt stor mobil
Test og anmeldelse af Motorola Moto G100 – specifikationer og funktioner
- Mål: 168,4 x 74 x 9,7 mm
- Vægt 207 gram
- System: Android 11
- Skærm: 6,7 tommer, LCD, fuld HD, 2.520 x 1.080 pixel (409 ppi), HDR10, 90 refresh rate, lysstyrke på 560 nits
- Processor: Snapdragon 870 (7nm), otte kerner
- RAM: 8 / 12 GB
- Indbygget hukommelse: 128 / 256 GB, plads til hukommelseskort
- Batteri: 5.000 mAh, lynopladning med 20 W oplader
- Datahastighed: 2 Gbit/s (4G) + 5G
- Kamera: 64 + 16 + 2 megapixel + TOF, fasedetektion autofokus, 8 x digital zoom, fotolys, blænde F/1.7
- Frontkamera: 16 + 8 megapixel, F/2.2
- Video: 6K
- Tilslutninger: USB Type C, Bluetooth 5.1 A2DP, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/6
- Sar værdi: 0,80 W/kg
- GPS: Ja
- FM-radio: Nej
- NFC: Ja
Se også: Test af Motorola telefoner