Test og anmeldelse af Nokia 6.1 (2018) – God opdatering
Nokia 6.1 (2018) kombinerer mange fine funktioner med en fin pris og er en god opdatering af sidste års Nokia 6, men den falder lidt igennem på et par parametre, særligt kameraet og antennekvaliteten halter lidt. Test og anmeldelse af Nokia 6.1 (2018).
Nokia 6.1 (2018) – bedømmelse
Design & Materiale: 8/10
Brugervenlighed: 9/10
Batterilevetid: 7/10
Kamera: 6/10
Hastighed i brugerflade: 7/10
Datahastighed: 6/10
Spiloplevelse: 8/10
Antennekvalitet: : 6/10
Samtalekvalitet: 6/10
Samlet karakter: 70/100
Se også: Bedste pris for Nokia 6.1 (2018)
Læs hele vores store test og anmeldelse af Nokia 6.1 (2018) herunder. Men først nogle billeder inden vores store test.
Test og anmeldelse af Nokia 6.1 (2018)
Herunder kan du læse vores store test og anmeldelse af Nokia 6.1 (2018), hvor vi som sædvanlig ser nærmere på 10 af de vigtigste punkter på en mobil for at fælde dom over den.
Test og anmeldelse af Nokia 6.1 (2018) – Design
Det er interessant, hvor hurtigt 16:9 formatet i dag får mobiltelefoner til at se klodsede ud i forhold til telefoner med 18:9 format.
Telefonen er faktisk flot bygget og kombinationen med sort aluminium og den kobberfarvede ramme rundt om telefonen, knapperne og fingeraftrykssensoren giver den et flot look, som man ikke nødvendigvis kan forvente af en mobil i denne prisklasse. Der er dog tale om en lidt bred mobil med 16:9 formatet.
Se også: Telefoner med godt design
Test og anmeldelse af Nokia 6.1 (2018) – Brugervenlighed
Nokia 6.1 er meget brugervenlig mobil med ren Android-brugerflade og kun meget få egne tilføjelser – telefonen er meget enkelt bygget op.
Dog sidder fingeraftryksscanneren på bagsiden ikke helt naturligt placeret for fingeren, da den sidder lidt for lavt. Man skal lige lave et lille ryk med telefonen for at få fingeren til at ramme fingeraftryksscanneren. Ansigtsscanneren til at låse op med fungerer faktisk udmærket og man bør overveje at bruge den i stedet for fingeraftryksscanneren – eller en kode.
Ansigtsscanneren kan bruges i mørke omgivelser, men dog ikke i bælgmørke. At der er plads til hukommelseskort er også et plus og det er også skønt, der er indgang til jackstik.
Se også: Mobiltelefoner der er lette at bruge
Test og anmeldelse af Nokia 6.1 (2018) – Batterilevetid
Batteriet på 3.000 mAh rækker fint til en dags brug ved almindeligt brug og jeg kan også lige få den til at nå til sengetid, selvom jeg tager mange billeder, spiller og streamer meget musik i løbet af dagen.
Telefonen har okay batterisparefunktioner og er man ved at løbe helt tør for batteri, kan man aktivere Batterisparefunktion, der begrænser ydeevne og slår baggrundsdata og andre synkroniseringssager fra.
Der er følger lynoplader med i æsken, men den slår ingen verdens rekord i at lade op. Det tager cirka 1 time og 45 minutter at lade den op fra 0-100 procent.
Se også: Smartphones med lang batteritid
Test og anmeldelse af Nokia 6.1 (2018) – Skærm
Trods det lidt gammeldags 16:9 format til skærmen, så er skærmen altså stadigvæk rigtig fin med 5,5 tommer og fuld HD opløsning.
Farverne er udmærkede og skarpheden helt i orden med 1920 x 1080 pixel, men jeg oplever ind i mellem, at skærmen ikke reagerer helt så hurtigt som ventet, når jeg trykker på den.
Se også: Telefoner med god skærm
Test og anmeldelse af Nokia 6.1 (2018) – Hastighed i brugerflade
Snapdragon 630 er faktisk en glimrende processor og jeg oplever brugerfladen som hurtig og pålidelig. Processoren egner sig godt til multitasking og jeg kan let have gang i mange apps på samme tid, uden at telefonen bliver sløv.
Nokia 6.1 har 3 GB RAM og kombineret med den rene Android-brugerflade og Snapdragon 630 får man en mobil, som langt de fleste vil opleve som hurtig og effektiv. Der er dog kun 32 GB hukommelse på telefonen, hvor der er cirka 25 GB tilgængelig til brugeren.
Den mængde GB får faktisk ret hurtig ben at gå på, når man først går i gang med at fylde den med billeder, videoer, apps og spil, så man skal regne med at skulle bruge lidt penge på et hukommelseskort.
Se også: Telefoner med hurtig brugerflade
Test og anmeldelse af Nokia 6.1 (2018) – Kamera
Nokia 6.1 har kamera på 16 megapixel, blænde F/2.0, fasedetektion autofokus og HDR. Egentlig okay specifikationer, men der er faktisk sket meget på kamerafronten de sidste par år og den halter altså lidt efter på kvaliteten.
Nokia 6.1 (2018) – test af kamera: Klassisk landskabsbillede. Farverne gengives ganske loyalt i forhold til virkeligheden og denne type landskabsbilleder taget uden for ved dagslys klarer den ganske fint.
Nokia 6.1 (2018) – test af kamera: Makrobillede. Uden dual kamera eller software til at hjælpe med sløringen, så får makrobilleder taget med Nokia 6.1 ikke den store slørede effekt.
Nokia 6.1 (2018) – test af kamera: Mørke inden for taget uden fotolys. Trods okay blænde på F/2.0 kæmper den lidt med billeder taget i mørke. Man kan fint skelne farverne på billedet, men billedet et meget gråt og ikke særlig skarpt.
Nokia 6.1 (2018) – test af kamera: Mørke inden for taget med fotolys. Nokia 6.1 skyder lyset fint af og giver gode korrekte farver og fin skarphed.
Nokia 6.1 (2018) – test af kamera: Portræt. Lige som på makrobilledet får man ikke de bedste portrætbilleder, da baggrunden nærmest ikke sløres.
Nokia 6.1 (2018) – test af kamera: Selfie. Selfie billeder klarer frontkameraet faktisk helt udmærket med fin skarphed og gode farver.
Se også: Bedste kameramobil
Test og anmeldelse af Nokia 6.1 (2018) – Datahastighed
Det er efterhånden sjældent at se en mobil, der ellers har gode specifikationer og som fungerer så godt som Nokia 6.1 gør, kun have 4G med 150 Mbit/s. Det er ingen skandale med 150 Mbit/s til 4G, der jo vil være rigeligt for langt de fleste og dem, der køber en mobil som Nokia 6.1, vil formentlig være mere end tilfreds.
Jeg får en god oplevelse på nettet med mobilen og som hotspot fungerer den også fint, også når jeg streamer video via min tablet.
Se også: Mobiltelefoner med hurtig internet
Test og anmeldelse af Nokia 6.1 (2018) – Spil
Som sædvanlig kan vi konstatere, at der ikke skal mere end Snapdragon 630 og 3 GB RAM til at trække selv de mest krævende spil. Spillene afvikles flydende og flot uden hakken og sprutten overhovedet. Skærmen er fin at spille og giver gode farver og her oplever jeg ingen problemer, når jeg trykker og navigerer rundt i spillene.
Højtaleren i bunden sidder lidt uheldig placeret i forhold, når man holder telefonen i hænderne. Min pegefinger dækker i hvert fald for højtaleren og det sætter en dæmper for lyden.
Se også: Mobiltelefoner der er bedst til spil
Test og anmeldelse af Nokia 6.1 (2018) – Antenne
Nokia 6.1 (2018) ligger i den høje ende, når det gælder SAR-værdi med 0,94 W/kg. Det er på iPhone-niveau og langt over de laveste niveauer, der ligger omkring 0,2 W/kg.
Det betyder, at den skal arbejde mere på at opretholde mobilsignalet og særligt i områder med dårlig mobildækning kan det give lidt problemer med signalet. Samtidig har en høj sar-værdi også en højere risiko, når det gælder mobilstråling.
Se også: Mobiltelefoner med bedste antenne
Test og anmeldelse af Nokia 6.1 (2018) – Samtalekvalitet
Dårlig antenne betyder ikke nødvendigvis dårlig forbindelse, i hvert fald ikke i byområder, men kommer man ud i landområder eller andre typer områder med dårlig dækning, skal man forvente, at der kan være skratten og dårlig samtalekvalitet.
Nokia 6.1 understøtter dog wifi opkald og VoLTE, men det kræver samtidig, at ens teleselskab understøtter teknikken – ikke blot generelt men også i de enkelte telefoner. Ingen af de danske teleselskaber understøtter i dag Wifi calling på Nokia 6.1. Det smarte ved Wifi calling er, at man kan ringe op via en wifi forbindelse, hvilket kan være praktisk på steder med dårlig dækning.
Se også: Mobiltelefoner med god samtalekvalitet
Test og anmeldelse af Nokia 6.1 (2018) – Pris
Nokia 6.1 (2018) har en pris fra cirka 1.800 kroner. Se de bedste priser på Nokia 6.1.
Konklusion og kvalitet i forhold til pris
Til en pris på 1.800 kroner får man en helt i orden mobil, der primært falder lidt i gennem på kameraet. Den er brugervenlig, har fin hurtig brugerflade og fin batteritid og er en god opdatering i forhold til forgængeren Nokia 6. Bruger man 4-500 kroner ekstra kan man dog få en mobil, der klarer sig noget bedre, så det kan man overveje.
For
- Ren og hurtig Android brugerflade
- Fin skærm
- Brugervenlig
Mod
- Antennekvaliteten
- Kamera
- Placeringen af fingeraftryksscanneren
Nokia 6.1 (2018) – specifikationer og funktioner
- Mål: 148,8 x 75,8 x 8,2 mm
- Vægt: 172 gram
- System: Android 8.1 Oreo
- Processor: Snapdragon 630, Octa core (2.2 GHz)
- Skærm: 5,5 tommer, fuld H (1920 x 1080) (403 ppi), Corning Gorilla Glass 3
- RAM: 3/4 GB RAM
- Hukommelse: 32/64 GB + plads til hukommelseskort op til 256 GB
- Batteri: 3.000 mAh, lynopladning
- Datahastighed: 150/50 Mbps (4G)
- Kamera: 16 megapixel, F/2.0, fasedetektion, autofunktion, HDR.
- Frontkamera: 8 megapixel, blænde f/2.0
- Video: 4K
- Opkobling: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n, Bluetooth 5.0, USB Type-C 1.0, NFC
- GPS: Ja, (A-GPS, Galileo)
- FM-radio: Ja
- NFC: Ja
- Øvrigt: Accelerometer, fingeraftryksscanner, Gyrosensor, kompas
Se også. Test og anmeldelse af Nokia 6.1