Test og anmeldelse af OnePlus 9 – topkvalitet til lavere pris
OnePlus 9 – bedømmelse
- Design & Materiale: 7/10
- Brugervenlighed: 9/10
- Batterilevetid: 8/10
- Skærm: 8/10
- Kamera: 8/10
- Hastighed i brugerflade: 10/10
- Datahastighed: 10/10
- Spiloplevelse: 8/10
- Antennekvalitet: 5/10
- Samtalekvalitet: 7/10
Samlet karakter: 80/100
De bedste priser på OnePlus 9 (Android 2021) 128 GB
Opdateret 21/12 2024
OnePlus 9 (Android 2021) 128 GB udbydes af 11 udbydere. Du kan spare op til 2.832,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på OnePlus 9 (Android 2021) 128 GB
Test og anmeldelse af OnePlus 9
Design
OnePlus 9 har lidt mindre skærm på 6,55 tommer sammenlignet med de 6,7 tommer på 9 Pro. Den er dog kun 3 millimeter kortere og faktisk en anelse bredere. Alt i alt er den ret handy og let at betjene med én hånd.
Den føles velbygget nok, men er ikke IP-certificeret som. Front og bagside er i glas og rammen rundt om i plastisk. Bagsiden prydes af et ret stort kamerahus med Hasselblad-logo. Den model, vi har fået til test har meget spejlblank bagside, men den findes også i andre mere matte varianter.
Se også: Mobiltelefoner med godt design
Brugervenlighed
Først og fremmest kan vi glæde os over den praktiske lille tast på højre side til at vælge lyd, lydløs og vibration. Formatet gør også, at telefonen er let at betjene med én hånd.
Brugerfladen er Android 11 med OxygenOS 11 trukket henover. OxygenOS er en god og brugervenlig brugerflade med funktioner, man gider at bruge.
Se også: Brugervenlige smartphones
Batterilevetid
Batteriet er på 4.500 mAh, hvilket er helt i orden for en mobil som denne med skærm på 6,55 tommer. Der findes andre – både billigere og dyrere modeller – med 5.000 mAh, men det er et i orden kompromis med 4.500.
Der er ikke den lynhurtige 50W opladning som på 9 Pro, men den har dog 15W til trådløs opladning. Det er naturligvis den kablede oplader, der er det store nummer. Den er på 65W og kan lade telefonen op fra 0-100 på 29 minutter. Den følger faktisk helt præcis samme opladningshastighed som 9 Pro.
- 5 minutter: 27 procent
- 10 minutter: 48 procent
- 15 minutter: 67 procent
- 29 minutter: 100 procent
Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid
Skærm
Det er en rigtig flot skærm, som OnePlus har sat i deres 9’er. På papiret kan den ikke helt matche skærmen i 9 Pro, men i praksis er der ikke en finger at sætte på den. 6,55 tommer stor med fuld HD-opløsning, HDR10+, 1.100 nits lysstyrke og mulighed for at vælge 60 eller 120 Hz refresh rate.
Skærmen understøtter ‘Always on’, så man kan se info som ur, kalender, beskeder og notifikationer på skærmen, selvom telefonen er i dvale
Skærmen fylder ikke helt så meget på fronten som på 9 Pro, da den ikke har vandfaldsdesignet med skærm, der går ud over begge langsider. Det er faktisk rart, at den ikke har det, da man derved ikke laver samme utilsigtede tryk på skærmen, som man ofte gør på buede skærme.
Se også: Mobiltelefoner med god skærm
Hastighed i brugerflade
OnePlus 9 kommer i to varianter: En med 8 GB RAM og 128 GB lagerplads og en med 12 GB RAM og 256 GB lagerplads. Begge varianter vil til fulde tilfredsstille dine mobilbehov. Hav dog med i tankerne, at der ikke er plads til hukommelseskort.
Telefonen har ellers Snapdragon 888 og det betyder, at hastigheden i brugerfladen er høj og jeg suser rundt i menuerne. Jeg kan have mange tunge aktive apps i gang på samme tid, uden den beklager sig. Det er Android 11, man har fra start sammen med OxygenOS 11, der er trukket henover Android 11.
Alle telefoner har animationer slået til fra start, hvilket kan undre. Der kommer nemlig hurtigere respons, når man slår det fra. OnePlus gemmer dog funktionen længere inde i systemet end andre mobilproducenter. Gå ind i Indstillinger > System > Hjælpefunktioner > Fjern animationer.
Se også: Mobiltelefoner med hurtig brugerflade
Kamera
Der er desværre ikke optisk zoom på OnePlus 9, men den har tre kameraer på 48 megapixel til hovedkameraet, 50 megapixel til vidvinkel og 2 megapixel til dybdeeffekt. Derudover har den fotolys, blænde f/1.8, 3 x optisk zoom og 30 x digital zoom.
Frontkamera er på 16 megapixel og video kan optages i 8K.
Herunder kan du se billeder skudt med OnePlus 9.
OnePlus 9 – test af kamera: Landskabsbillede
Skarphed og kontraster er gode, men jeg synes specielt at farverne skal fremhæves. De rammer helt plet i forhold til virkeligheden. Der er ikke smurt lidt ekstra farvelade på, som man kan fristes til ser pænere ud – OnePlus 9 gengiver farverne helt korrekt og det er dejligt.
50 megapixelkameraet til vidvinkel gør det super godt uden forvrængninger på objekter i siderne.
OnePlus 9 – test af kamera: Makro
OnePlus har fået hug for makrobillederne – dybdesensoren har ikke været for imponerende på tidligere modeller. Her på 9’eren kan jeg ikke sige noget skidt om den. Faktisk er dette makrobillede virkelig flot rent teknisk med fokus på det grønne blad midt på stenen, mens både det i fronten og bagved er rigtig flot sløret.
OnePlus 9 – test af kamera i mørke
OnePlus 9 har ikke optisk billedstabilisering og det kan man se på billeder taget i mørke. Der er ret meget støj, særligt i baggrunden. Farverne er dog udmærkede og man kan sagtens se hvad der er på billederne, selvom de er taget i et meget mørt rum.
OnePlus 9 – test af kamera: Portræt
Portrætbilleder sidder i skabet. Flot sløring af baggrunden, mens skarpheden og farverne er i top i forgrunden.
OnePlus 9 – test af kamera: Selfie
Selfies har fin kvalitet, men de lyse partier i baggrunden kan brænde lidt for meget ud.
Se også: Telefoner med bedste kamera
Datahastighed
4G, 5G og WiFi6. Så er man dækket ind på dataopkoblingen. Har man ikke et 5G-abonnement, får man 4G med 2 Gbit/s download og 200 Mbit/s upload.
5G er bedst til gaming, hvor man streamer og spiller mod andre online, men grundlæggende betyder det ikke så meget med 5G, når man har så høje teoretiske hastigheder på 4G.
Se også: Mobiltelefoner med hurtig internet
Spil
OnePlus 9 har alt til at tale for sig som en god gaming-mobil, dog er det lidt federe at spille på endnu større skærme. I hvert fald er håndteringen af spil, farver og skarphed, lyd og reaktion ved tryk på skærmen helt i top.
Se også: Bedste telefoner til spil
Antennekvalitet
Antennekvaliteten har aldrig været OnePlus’ store trumfkort. Den har typisk ligget på niveau med iPhones antennekvalitet, hvilket jo aldrig har været prangende. Det er ærgerligt, hvor det påvirker naturligvis kvaliteten af forbindelsen til det mobile netværk.
Derudover rammer det også batteritiden og den generelle ydeevne, når den skal bruge ekstra krudt på at finde eller holde signalet til mobilnettet.
Se også: Mobiltelefoner med bedste antenne
Samtalekvalitet
Lyden til samtaler er generelt fin, men man skal være opmærksom på, at antennekvaliteten kan drille på den front. Gør den det særligt der, hvor man bor, er der rig mulighed for at købe den hos et teleselskab, der har telefonen i sortiment. Så kan man benytte sig af WiFi-opkald, der giver bedre mobildækning og bedre lyd.
Se også: Mobiltelefoner med bedste samtalekvalitet
Test & anmeldelse af OnePlus 9 – Pris
OnePlus 9 har en vejledende pris på 5.499 kroner uden abonnement.
Konklusion og kvalitet i forhold til pris
Når man fjerner Pro-betegnelsen, så indikerer man naturligvis, at modellen ikke er på niveau med det bedste man kan præstere. Det interessante er jo så, at vi faktisk ikke har brug for mobiltelefoner, der hedder Pro til sidst. Vi kan sagtens klare os uden en Pro-mobil og samtidig får vi alligevel høj kvalitet til en betydeligt lavere pris.
Jo, jeg savner da OIS på OnePlus 9 og der burde have været OIS på en mobil til trods alt 5.500 kroner og det havde været rart, hvis den var vandtæt. Det er dog også de eneste to ting, jeg for alvor kunne savne på telefonen i forhold til 9 Pro.
Designet er godt, brugerfladen meget hurtig, brugervenligheden er i top, batteritiden fin, opladningen uhyggelig hurtig og kameraet er generelt godt.
OnePlus 9 leverer kvalitet fra Pro-hylderne til en stærk pris og har kun meget få fejlslag.
Alternativer til OnePlus 9
OnePlus 9 er som nævnt en glimrende mobil, men der er også gode alternativer til telefonen – vi lister herunder tre af de bedste lige nu.
Samsung Galaxy S21
De bedste priser på Samsung Galaxy S21 (2021) 128 GB
Opdateret 21/12 2024
Samsung Galaxy S21 (2021) 128 GB udbydes af 14 udbydere. Du kan spare op til 4.477,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy S21 (2021) 128 GB
Motorola Edge
De bedste priser på Motorola Edge (2020)
Opdateret 21/12 2024
Motorola Edge (2020) udbydes af 8 udbydere. Du kan spare op til 3.283,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Motorola Edge (2020)
De bedste priser på Xiaomi Mi 10 5G smartphone 128 GB
Opdateret 21/12 2024
Xiaomi Mi 10 5G smartphone 128 GB udbydes af 6 udbydere. Du kan spare op til 2.934,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Xiaomi Mi 10 5G smartphone 128 GB
For
- Skærmen
- Ekstrem hurtig opladning
- Hurtig brugerflade
- Brugervenlig
Mod
- Antennekvaliteten
- Kamera mangler OIS
- Ikke vand- og støvtæt med IP-certificering.
OnePlus 9 – specifikationer og funktioner
- Mål: 160 x 74,2 x 8,7 mm
- Vægt: 192 gram
- System: Android 11 + Oxygen OS 11
- Processor: Snapdragon 888, otte kerner
- Skærm: 6,55 tommer, 2.400 x 1.080 pixel, HDR10+, 1.100 nits lysstyrke
- RAM: 8 / 12 GB
- Indbygget hukommelse: 128 / 256 GB, ikke plads til hukommelseskort
- Batteri: 4.500 mAh, 65W lynopladning med kabel, 15W trådløs opladning
- Datahastighed: 2 Gbit/s med 4G + 5G
- Kamera: 48 megapixel / 50 megapixel / 2 megapixel, fotolys, blænde f/1.8, 3 x optisk zoom, 30 x digital zoom
- Frontkamera: 16 megapixel, f/2.4
- Video: 8K
- Tilslutninger: USB Type-C, Bluetooth 5.2, Wi-Fi 6+
- Sar-værdi: 0,95 W/kg
- GPS: Ja
- FM-radio: Nej
- NFC: Ja
- Se også: Test af OnePlus telefoner
Læs test og anmeldelser af ny OnePlus Nord
Steen & Daniel tester, bedømmer og anmeldeler mobiltelefoner