Amazon solgte Motorola Moto Z4 – selvom den ikke er annonceret endnu

Motorola Moto Z4 er slet ikke annonceret endnu, men alligevel kunne Amazon-bruger købe den og fik den endda også leveret. Se specifikationer og pris på Moto Z4.

De kan blive lidt overivrige hos Amazon, i hvert fald når det gælder den kommende Motorola-telefon Moto Z4, der skal understøtte MotoMod. Motorola har endnu ikke annonceret den kommende telefon, men det tog Amazon sig ikke rigtigt af, så det lagde den op i butikken til salg. Selvfølgelig var der en køber, der var hurtig og fik bestilt sig en telefon. Det mere overraskende var måske, at telefonen faktisk kom frem, helt som den er lovet med 360 graders kamera og det hele.

 

Motorola Moto Z4 – de væsentligste specifikationer

Ifølge Amazon har Moto Z4 en OLED-skærm på 6,4 tommer med en opløsning på 2340 x 1080 pixel og en fingeraftrykslæser under. Som motor har den Snapdragon 675, der er nyere end den 670-chip, der sidder i den nye Pixel 3A. Med Z4 får man også 128 BG indbygget hukommelse, der kan udvides med MicroSD, 4GB RAM og et batteri på 3600 mAh, der understøtter 15W lynopladning. Et høretelefonstik er der også.

Amazon har siden taget salgssiden med Z4 væk, men den kan stadig åbnes med cache, hvilket er noget uheldigt for Motorola. Det drejer sig ganske vis om model af Z4, der er eksklusiv for Amazon, hvor Alexa er med fra starten, samt en række andre Amazon-apps. Prisen en 500 dollars, hvilket også siges at være prisen for en standardversion af telefonen, der ikke er låst. En salgsside med den version nåede nemlig også at blive spottet, inden Amazon fik fjernet den igen.

Se også: Find billig Motorola Moto G7

 

Video viser Moto Z4 i aktion

Den heldige køber af en meget tidligt leveret Z4 har lagt en film ud, hvor han pakker den ud – du kan se videoen øverst i artiklen. Generelt virker han tilfreds med sit køb. Den er konstrueret i aluminium, og på skærmen har vi en halvcirkelformet notch, der ikke ser ud til at forstyrre så meget, som en notch nogle gange gør. I filmen ser den mindre ud end mange andre inklusive Motorolas egne.

Der er dog også lidt, der ser ud til at kunne blive en udfordring. Blandt andet ser det ud til, at Z4 ikke passer perfekt med nogle af Motorolas MotoMods. Det giver en sprække mellem mod og telefon, der let kan mærkes med en finger.

På bagsiden finder vi et single kamera. Motorola har nemlig droppet den dybdesensor, der var med i Moto Z3 fra sidste år. Noget tyder også på, at den udsendte Z4 kører en form for prerelease software, der ifølge køberen har en del fejl. Der er forsinkelser i billedet, og animationerne hakker. Han fortæller også, at kamerasoftwaren har en del problemer, blandt andet at autofokussen går bananas, hvis man tager nærbilleder.

Se også: Test af Motorola Moto G7

 

Moto Z4 bliver formentlig snart lanceret

Formentlig varer det ikke længe, før Motorola annoncerer Moto Z4 med tanke på, at Amazon overhovedet har kunnet gøre denne fejl. En af konkurrenterne til den nye Motorola-telefon er Pixel 3A, Motorolas egen G7-serie, samt den lidt dyrere OnePlus 7 Pro.

Selvom for eksempel Pixel 3A formentlig har bedre kamera, og den dyrere OnePlus 7 Pro har andre fordele, er der ingen af dem, der understøtter 5G. Det forventes derimod, at Z4 kommer til at understøtte Motorola 5G MotoMod.

Se også: Nyheder om Motorola