Lenovo-telefon på vej med skærm over det hele
Ifølge Apple er iPhone X ren skærm på forsiden, men der er jo den der notch, der tager lidt plads og skærmen fylder faktisk kun knap 83 procent af fronten. Det kan dog være, at Lenovo bliver dem, der kommer med en telefon, der for alvor kan prale med at have skærm over hele forsiden.
Lenovo Z5 med 95 procent skærm på fronten
Vicedirektør Chang Cheng har vist os en skitse og dele af et billede af en ny smartphone, der er tæt på at være ren skærm foran. Z5 kommer den til at hedde, og Cheng fortalte, at den får skærm, der fylder hele 95 procent af fronten.
Derudover nævnte han også lige, at den kommer med 18 teknologier, som Lenovo har patent på.
Se også: Priser på Lenovo telefoner
Hvad gør Lenovo med selfie-kameraet?
Hakket, den omtalte notch, er der, hvor iPhone X’s selfiekamera sidder, så det interessante bliver, hvordan Lenovo har tænkt sig at løse det. Cheng sagde nemlig ikke noget om den sag.
Netop placeringen af visse ting er det, der gør det svært med en telefon, der kun har skærm på forsiden. Selfie-kameraet er en af de ting, en anden er de kontroller, der også er nødt til at være et sted. Apple løste det med kontrollerne ved at føre skærmen om på bagsiden, men det med kameraet er svært.
Vivo Apex har også enormt meget skærm, og de har et pop-up selfie-kamera i bundkanten af telefonen, mens Xiaomi Mi Mix 2 har et, der skydes frem. Det er dog løsninger, der ikke lyder super robuste på sigt.
Se også: Test af mobiltelefoner fra Lenovo
Koncept eller reelt produkt?
Lenovo vil ikke afsløre for meget, men antyder, at de har løst udfordringen med nogle af deres nye teknologiske løsninger. Det er heller ikke helt hugget i sten, om det her er et koncept eller et faktisk produkt. Meget tyder dog på, at der er tale om et reelt produkt.
Se også: Nyheder om Lenovo