Motorola G Pro – mobil med stylus til lav pris

Motorola Moto G Pro kombinerer stylus og lav pris og er snart klar til salg i Danmark. Se funktioner, pris og tilgængelighed.

Motorola G Pro – mobil med stylus til lav pris

Tidligere på året kunne Motorola annoncere, at de hade solgt 100 millioner Moto G-telefoner. De forklarer selv, at de har haft succes med enheder “spækket med innovation og oplevelser i topklassen”. Nyeste mobil fra Moto G-serien er Moto G Pro, der er Motorolas første mobil i G-serien med stylus.

Motorola Moto G Pro  – billig mobil med stylus

Der, hvor Motorola Moto G Pro først og fremmest skiller sig ud er på kombinationen mobil med stylus til lav pris. Pennen eller stylussen kan bruges til at redigere billeder, skrive noter, tegne, kopiere, indsætte tekst og tilføje noter til screenshots med. Flere af disse ting kan man gøre på de fleste telefoner, men det kan altså gøres lettere, hurtigere og mere præcist med en stylus.

Stylus pennen er fuldt integreret i telefonens design og software. Det betyder, at når du trækker den ud af telefonen, så man kan begynde at skrive i Moto Note app helt uden at låse telefonen op først.

Skærmen på telefonen er på 6,4 tommer med fuld HD.

Se også: De bedste Motorola telefoner til prisen

Tre kameraer på bagsiden af Moto G Pro

Moto G Pro har også et AI triple-kamerasystem på bagsiden. En hovedsensor på 48 MP benyttes til 12 MP-billeder. Selv i mørke vil dine billeder fremstå med “levende farver og betagende klarhed” takket være Night Vision mode, oplyser Motorola. Der er også 5 gange zoom – dog formentlig kun digital zoom. Var det optisk zoom, havde Motorola formentlig understreget det.

Selfies kan tages med det 16 MP kamera, der sidder på fronten.

Se også: Guide til de bedste Motorola telefoner

Ydeevne og batteri

Der sidder en Qualcomm Snapdragon 665 octa-core processor og 4GB RAM i telefonen. Det rækker formentlig til de fleste, men det er ikke den mest kraftfulde processor, der sidder i telefonen. Der er 128 GB lagerplads i telefonen.

Moto G Pro er udstyret med et 4.000 mAh batteri.

Som noget nyt kommer moto g pro med Moto Gametime. Moto Gametime er en helt ny funktion, der blokerer for forstyrrelser, når man spiller. Brugerfladen er i øvrigt Android 10.

Motorola hæfter sig også ved, at de indbyggede dobbelte stereohøjttalere med Dolby audio giver op til 50 % højere lyd. Lyden beskrives som “krystalklar”.

Se også: Test af Motorola Edge+

Pris og tilgængelighed

Moto G Pro vil kunne købes i Danmark fra d. 15. juni til en vejledende pris på 2.499 kroner.

Se også: Nyheder om Motorola