Motorola Moto G7 Play – ny standard for hvad man kan få til prisen i Danmark
Motorola Moto G7 Play har mange ting, der taler for sig med Android 9, god processor, stor skærm, kamera der kan optage video i 4K – til trods for en pris på kun 1.199 kroner. Se specifikationer, funktioner og pris på Motorola Moto G7 Play.
Motorola har netop præsenteret en række nye mobiltelefoner ved et stort event i Brasilien, nemlig Moto G7 Plus, Moto G7, Moto G7 Power og så Moto G7 Play.
Motorola Moto G7 Play – specifikationer og funktioner
- Mål: 147.3 x 71.5 x 7.99 mm
- Vægt: 149 gram
- System: Android 9.0 Oreo
- Processor: Snapdragon 632, otte kerner
- Skærm: 5,7 tommer, HD (1.520 x 720 pixel)
- RAM: 2 GB RAM
- Hukommelse: 32 GB + plads til hukommelseskort op til 256 GB
- Batteri: 3.000 mAh
- Datahastighed: 150/50 Mbps (4G)
- Kamera: 13 megapixel, blænde F/2.0, autofokus, HDR.
- Frontkamera: 8 megapixel, blænde f/2.0
- Video: 4K, 2160p
- Opkobling: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n, Bluetooth 4.2, USB-C
- GPS: Ja, (A-GPS, Galileo)
- FM-radio: Ja
- NFC: Ja
- Sar-værdi: 0,83W/kg
- Øvrigt: Accelerometer, fingeraftryksscanner, Gyro Sensor, kompas
- Pris: 1.199 kroner
Kraftfuld mobil til prisen
Lad os bare slå det fast: Alt i alt er prisen på 1.200 kroner for Motorola Moto G7 Play virkelig stærk og Motorola har i den grad påtaget sig rollen som mobilproducenten, der vil levere bedst til prisen. Det ser det også ud til at de gør baseret på de specifikationer, som de sender Moto G7 Play ud på markedet med.
En mobil med Qualcomm Snapdragon 632 i denne prisklasse er imponerende og selvom den kun har 2 GB RAM, så skal den nok levere en god brugeroplevelse i hverdagen. For eksempel loves den at give 60 procent bedre performance end i forgængeren G6 Play, som kostede fra 1.499 kroner. G7 Play er med andre ord blevet mere kraftfuld og billigere. Det er også flot gået, at den kommer med 32 GB indbygget hukommelse. Det er vel nærmest uhørt i denne prisklasse.
Se også: Priser på Motorola Moto G7 Play
Skærm på 5,7 tommer med HD
Skærmen er på 5,7 tommer med 1.520 x 720 pixel. Det er altså kun HD-kvalitet og man kan altså godt se forskel på HD og fuld HD på nogle mobiltelefoner, når vi kommer op i de her 6 tommer store skærme. Det bliver spændende at se skærmkvaliteten i praksis på G7 Play, da skærmen trods alt er en meget vigtig del af en mobil.
Skærmen er i øvrigt i 18:9 format med notch.
Kamera med fasedetektion autofokus
Der sidder et single kamera i G7 Play på 13 megapixel. Det, man skal bide mærke i her, er, at kameraet understøtter fasedetektion autofokus. Det finder man ikke i telefoner i det her prisleje – så skal man typisk smide 4-500 kroner ekstra.
Fasedetektion autofokus er særligt bedre til at tage skarpe billeder af objekter i bevægelse end almindelig autofokus. Kameraet bagpå understøtter blandt andet videooptagelse i 4K. Også det er uhørt for en mobil i dette prisleje.
Batteriet er på 3.000 mAh og lades op med USB-C. Derudover understøtter G7 Play Face Unlock og har også fingeraftryksscanner.
Se også: Test af Motorola Moto G
Pris og tilgængelighed
Motorola Moto G7 Play kommer i farven mørkeblå, der nærmest er sort og den har altså en pris på 1.199 kroner.
Se også: Nyheder om Motorola Moto G7 Play