Motorola Moto G7 Power – 5.000 mAh batteri og skarp pris
Motorola G7 Power har et batteri på 5.000 mAh med lynopladning som sit stærkeste kort, men til prisen leverer den også virkelig godt på andre vigtige parametre. Se specifikationer, funktioner og pris på Motorola Moto G7 Power.
Motorola har netop lanceret en række nye mobiltelefoner ved et event i Brasilien og her blev de nye mobiltelefoner Moto G7 Plus, G7, G7 Play og så også Moto G7 Power med batteri på 5.000 mAh vist frem.
Motorola Moto G7 Power – specifikationer og funktioner
- Mål: 159.4 x 76 x 9.3 mm
- Vægt: 193 gram
- System: Android 9.0 Oreo
- Processor: Snapdragon 632, otte kerner
- Skærm: 6,2 tommer, fuld HD (1.520 x 720 pixel), 19:9
- RAM: 4 GB RAM
- Hukommelse: 64 GB + plads til hukommelseskort op til 256 GB
- Batteri: 5.000 mAh med 18W oplader
- Datahastighed: 150/50 Mbps (4G)
- Kamera: 12 megapixel, blænde F/2.0, EIS, fasedetektion autofokus, HDR
- Frontkamera: 8 megapixel, blænde f/2.0
- Video: 4K, 2160p
- Opkobling: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n, Bluetooth 4.2, USB-C
- GPS: Ja, (A-GPS, Galileo)
- FM-radio: Ja
- NFC: Ja
- Sar-værdi: 0,49 W/kg
- Øvrigt: Accelerometer, fingeraftryksscanner, Gyro Sensor, kompas
Moto G7 Power med 5.000 mAh batteri og lynoplader
Den mest opsigtsvækkende feature ved Moto G7 Power er ikke overraskende batteriet. Det er på 5.000 mAh – det er meget for en mobil, hvis du skulle være i tvivl. For eksempel har mange topmodeller kun batteri omkring de 3.500 mAh. Huaweis topmodeller ligger dog på omkring 4.000 mAh, men prisen er til gengæld også helt anderledes.
Batteriet loves at hold strøm i op til tre dage ved almindelig brug og standby-tiden er på hele 40 dage. Det er altså en mobil, der kan holde strøm i lang tid, hvis man i perioder ikke bruger den så meget. En fin detalje er også, at den kommer med 15W turbocharger, altså understøtter lynopladning. Med en almindelig oplader ville det tage mange timer at lade et 5.000 mAh batteri op, men med en 15W lynoplader burde man kunne gøre det på 2-2,5 timer.
Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid
Skærm på 6,2 tommer
Skærm er på 6,2 tommer med HD-opløsning. Det giver ikke den skarpeste skærm, så det skal man være opmærksom på, hvis man går op i den slags. Til hverdags brug vil det være fint for langt de fleste, men er man til gaming for eksempel, hvor billedet kan bevæge sig hurtigt, så kan det godt blive et problem.
Der er er lille notch øverst på skærmen.
Se også: Test af Motorola Moto G
Snapdragon 632 og Android 9
Dog har den til gengæld en god processor i Snapdragon 632, den kommer med 4GB RAM og har 64 GB indbygget hukommelse og plads til microSD-kort. G7 Power kommer med Android 9 fra start.
Telefonen er rimelig buttet med sine 9,3 mm i tykkelsen og en vægt på 193 gram, men det er selvfølgelig det store batteri, der er årsag til det. Moto G7 Power føles ellers rigtig velbygget. Udover den lynoplader, der følger med i æsken, så følger der også et silikonecover med til telefonen til ekstra beskyttelse.
Se også: Priser på Motorola Moto G7 Power
Kamera med EIS
Moto G7 Power kommer med single kamera på 12 megapixel og det understøttes af EIS, der kan være et meget effektivt alternativ til OIS, når billedet skal stabiliseres og så er der også fasedetektion autofokus, der særligt kommer til sin ret, hvis man tager billeder af noget i bevægelse, for eksempel børnene til sport eller dyr i naturen.
Frontkameraet er på 8 megapixel.
Til video med hovedkameraet kan man optage i 4K-opløsning.
Pris og farver
Motorola Moto G7 Power har en pris fra 1.799 kroner og den forhandles kun hos Elgiganten. Telefonen kommer i en farve og det er sort.
Se også: Nyheder om Motorola Moto G7 Power