Motorola One: Ren Android One mobil på vej til Danmark
Den nye Motorola One er Motorolas første mobil med helt ren Android i form af Android One – det betyder, at der ikke er den mindste skygge af bloatware – udover Googles egne apps og tjenester. Specifikationer og funktioner på Motorola One.
Motorola One med Android One
Motorola One er først og fremmest interessant på grund af Android One-konceptet. Det betyder, at telefonen kører en helt ren udgave af Android og det er version 8.1, der kører med fra start. Den loves dog at være blandt de første enheder til at modtage Android 9.0 Pie, der skulle komme til telefonen kort efter lanceringen.
Der er dog stadig lidt Motorola-fiksfakserier i Motorola One. I samspil med Android One har man fortsat mulighed for at benytte de mest populære “Moto Actions” med dobbelthak for at tænde og slukke lommelygten + dobbelt-vrid med håndled for hurtig optagelse med kamera fra låst tilstand samt Moto Display. Både Moto Actions og Moto Display kan naturligvis deaktiveres efter behov.
Motorola stiller også op med opdateringssikkerhed på telefonen. Det betyder en 3 års garanti på Googles månedlige sikkerhedsopdateringer. Det er ikke kun interessant, at man får de nye funktioner hurtigt, men også at den er sikret en høj grad af sikkerhed i så lang tid. Det kan man ikke tage for givet på billige Android-mobiler.
Der sidder en Snapdragon 625 processor med 2.0 GHz Octa-core CPU og 4 GB RAM i mobilen til at drive det hele.
Se også: Anmeldelse af Motorola
Stor skærm, dual kamera + gode ekstra ting
Telefonen virker ellers flot bygget med skærm på 5,9 tommer i 19:9 format med Max Vision HD+-skærm med et lille notch øverst på skærmen. Den er bygget i 2.5D Gorilla Glass på begge sider.
Der sidder et dual kamera i Motorola One på 13 + 2 megapixel med bl.a den nye Cinemagraph funktion samt med et 8 megapixel selfie-kamera, som bl.a. andet kan tage portrætbilleder med bokeh-effekt. Kameraerne har blænde på henholdsvis F/2.0 og F/2.4.
Det er ikke den nyeste udgave af Bluetooth, der sidder i mobilen, det er version 4.2 og ikke 5.0. Til gengæld er der Dolby Audio, der forbedrer lyden mærkbart, hvis man slår funktionen til. Der er også FM-radio og fingeraftryksscanner.
Endelig skal det også nævnes, at telefonen understøtter dual sim + ekstra SD kort op til 256 GB på samme tid – det vil sige, at der kan sidde tre kort samtidig i telefonen + der følger en 15W Motorola Turbo power charger samt gennemsigtigt silikone bagcover med i æsken.
Se også: Priser på Motorola mobiler
Pris på Motorola One
Motorola One er klar til salg i Danmark fra den 8. oktober og den vejledende pris er 1.999 kroner.
Se også: Nyheder om Motorola