Specifikationer for Motorola RAZR 2 lækket
For nylig afslørede Lenovo Africas General Manager, Thibault Dousson, i et podcast-interview, at en anden generation foldbar telefon, der skal tage over efter Motorola RAZR, formentlig kommer til september. Nu er der også dukket lækkede oplysninger op, der efter sigende skal være specifikationerne for den kommende Motorola-telefon.
Se også: Priser på Motorola telefoner
Motorola Razr 2 specifikationer
Det er XDA-Developers, der har fået fingrene i specifikationerne. Her hedder det sig, at den skal få Qualcomms Snapdragon 765-chip, hvilket er en opgradering i forhold til RAZR generation et, der har Snapdragon 710.
Sammen med processoren får den 8 GB RAM og 256 GB hukommelse samt et batteri på 2.845 mAh. Hovedkameraet får sig også en opdatering til Samsungs ISOCELL GM1 sensor med 48 megapixel.
Selfiekameraet bliver på 20 megapixel. Telefonen får 5G-understøttelse, men er tilsyneladende kun kompatibel med sub-6GHz netværk og ikke det hurtigere mmWave 5G band.
Alt i alt bliver Razr 2 altså bedre, men den er stadig ikke på niveau med topmodeller – heller ikke selvom prisen ligger på 12-13.000 kroner.
Se også: Nyheder om Motorola