Test: Kan Nokia Lumia 1020 matche de nyeste kameramobiler?
Nokia 1020 har snart 5 år på bagen- den blev lanceret i juli 2013 og den helt store hovedattraktion på denne Windows Phone var kameraet på hele 41 megapxiel. Den satte nye standarder for kameramobiler den gang og udover 41 megapixel, havde den også optisk billedstabilisering, Carl Zeiss optik og Xenon flash.
Se også: De bedste kameramobiler
Mere end bare 41 megapixel
De 41 megapixel var naturligvis langt mere end man havde behov for, men de blev brugt til andet end blot at kunne printe ud i stort format. De blev nemlig også brugt til at man kunne zoome uhørt meget ind på noget uden at det gik udover billedkvaliteten.
En YouTuber har sat sig for at teste kameraet i Lumia 1020 over for en af de bedste mobiltelefoner på markedet lige nu, nemlig Huawei Mate 10 Pro og det er ganske forbløffende, hvad der kommer ud af den sammenligning. Lumia 1020 er en Windows Phone og den er for længst taget ud af markedet af Microsoft, der for nogle år siden opkøbte Nokia og siden solgte brandet videre til HMD Global.
Du kan se video med sammenlignende kameratest af Nokia Lumia 1020 med Huawei Mate 10 Pro øverst i artiklen.
Se også: Test af smartphones