Asus ZenFone 6 opdateres til Android 10 i Danmark
Asus har begyndt udrulningen af Android 10-opdateringen globalt til Asus Zenfone 6 og Zenfone 6 30 Edition, og den forventes at nå Norden og være tilgængelig via FOTA inden for de kommende par dage.
Asus Zenfone 6 får Android 10
Asus lister selv nogle af de forbedringer ved Android 10, som de mener er værd at hæfte sig ved – det inkluderer blandt andet:
• Sikkerhedsopdateringer fra Google Play support
• Opdateret gesture navigation
• Forbedret privatlivskontrol
• Forbedrede placeringskontrol
• Dark theme (fandtes i ZenUI 6 siden lanceringen)
• Smart reply
Se også: Test af Asus Zenfone 6
Kort om Zenfone 6
ZenFone 6 er ellers en rigtig god mobil til prisen med 6,4 tommer stor skærm, beskyttet af det nyeste hårdføre Corning Gorilla Glass 6.
Den har batteri på hele 5.000 mAh, det højeste på en high end mobil lige nu og der er lynopladning. Den benytter Qualcomm Snapdragon 855 og kommer med op til 12 GB RAM og 512 GB ROM.
Som lidt ekstra lir har den motoriseret 180 grader flip-up kameramodul, der gør det muligt at bruge hovedkameraet både for og bag. Kameraet består af en Sony IMX586 sensor med 48 + 13 megapixel og har 125 grader ultra wide-kamera.
Den billigste ZenFone 6-version koster fra 3.999 kroner og har 6 GB RAM og 64 GB hukommelse, mens den dyreste har 12 GB RAM og 512 GB hukommelse og koster 5.999 kroner.
Se også: Nyheder om Asus