Test og anmeldelse af Asus Zenfone 6 – lidt anderledes

Asus Zenfone 6 er et seriøst godt alternativ til de mere kendte mobilbrands og den har prisen på sin side - test og anmeldelse af Asus ZenFone 6.

Test og anmeldelse af Asus Zenfone 6 – lidt anderledes

Test og anmeldelse af Asus Zenfone 6: Isoleret set er Zenfone 6 en rigtig god og interessant mobil, der spiller ud med lidt anderledes måde at tænke mobil på – til prisen er den fremragende, men skal have kritik på et væsentlig punkt. Test og anmeldelse af Asus Zenfone 6.

Asus Zenfone 6 koster fra 4.000 kroner og til den pris får man en virkelig god mobil, hvor specifikationer og brugeroplevelse generelt er bedre end man kan forvente af en mobil i det prisleje.

Asus Zenfone 6 – bedømmelse

Design & Materiale: 8/10
Brugervenlighed: 8/10
Batterilevetid: 10/10
Skærm: 7/10
Kamera: 9/10
Hastighed i brugerflade: 9/10
Datahastighed: 9/10
Spiloplevelse: 9/10
Antennekvalitet: 2/10
Samtalekvalitet: 4/10
Samlet karakter: 76/100

mobil anbefaler

Se også: Bedste pris for Asus Zenfone 6 

Læs hele vores store test og anmeldelse af Asus Zenfone 6 herunder. Men først nogle billeder inden vores store test.

asus zenfone 6 test asus zenfone 6 test asus zenfone 6 test asus zenfone 6 test

 

Test og anmeldelse af Asus Zenfone 6

Herunder kan du læse vores store test og anmeldelse af Asus Zenfone 6, hvor vi som sædvanlig ser nærmere på 10 af de vigtigste punkter på en mobil for at fælde dom over den. Men først skal vi se et par billeder af Asus Zenfone 6.

 

Test og anmeldelse af Asus Zenfone 6 – Design

ZenFone 6 er bygget på klassisk vis med aluminium omringet af hærdet Gorilla Glass 6. Telefonen føles velbygget og kompakt.

Det er ikke en lille telefon, og det kan derfor godt være en smule besværligt at betjene med én hånd.

I bunden finder man indgang til hovedetelefoner med ledning og der følger et par med i æsken. ZenFone 6 har ikke nogen vandafvisende IP-certificering. Kameraet er bygget på en måde, som vi ikke tidligere har set. Der er et kamera på bagsiden og det kan skydes op og bruges til selfies – det fungerer faktisk grundlæggende fint og er i hvert fald en opsigtsvækkende detalje, når man tager selfies med vennerne.

Nederst på telefonen sidder jackstik-indgang til headset. Den er lidt tung med sine 190 gram og selvom den har en tykkelse på 9,2 mm, så mærker man det egentlig ikke i hverdagen. Bortset fra pop up kameraet så er designet og udtrykket på Asus Zenfone 6 meget klassisk mobil-med-stor-skærm.

Se også: Telefoner med godt design

 

Test og anmeldelse af Asus Zenfone 6 – Brugervenlighed

Zenfone 6 har en god størrelse med sine 6,4 tommer. Det er dejligt, at skærmen ikke buer med rundt om kanten – der er et par millimeter fra skærmen til kanten, hvilket gør den mere praktisk at bruge end når der ingen ramme er – ikke så designlækkert måske, men klart mere praktisk.

Det tæller til dens fordel, at der er indgang til jackstik og der er mange gode små detaljer på telefonen. Der er for eksempel Smart Screen, så skærmen altid er tændt, når man kigger på den; Der er Lysstyrke-booster til når man er i stærkt lys og der er en særlig Game Genie-funktion til at optimere spiloplevelsen. Der er også mulighed for lettere énhåndsbetjening, der er handskebetjening og sådan kunne jeg blive ved.

Grundlæggende er der dog tale om Android-brugerflade, der er skåret rimelig hårdt ind til benet – de tilføjelser der er, skal man finde inde i indstillinger, ikke noget anmassende på den front.

Se også: Mobiltelefoner med høj brugervenlighed

 

Test og anmeldelse af Asus Zenfone 6 – Batterilevetid

Batteriet er endnu et punkt, hvor ZenFone 6 også kan bryste sig af at være anderledes i forhold til resten af markedet. Med et batteri på 5.000 mAh får man en lang batteritid og ved almindelig brug er det svært at komme under 50 % batteri ved sengetid.

Opladeren, der følger med i æsken, lader med 18W. Det er ikke just meget, da vi ser konkurrenter, der tilbyder op til 40W. ASUS meddeler, at det tager lidt under en time at lade batteriet op til 3.300 mAh. Det skulle give i hvert fald en hel dags brug. Til gengæld vil man formentlig kun skulle oplade telefonen hver tredje dag.

Det tager cirka to timer at lade telefonen helt op fra 0-100 procent med den oplader, der følger med i æsken. Trods dårlig antennekvalitet er batteritiden rigtig god og faktisk også bedre end på de nuværende topmodeller – havde antennekvaliteten været bedre, kunne det måske endda have set endnu bedre ud på den front.

Der er dog en god PowerMaster til at optimere på batteritiden og man kan sætte telefonen til at begrænse batteriforbruget på apps, man ikke bruger så meget.

Se også: Smartphones med lang batteritid

 

Test og anmeldelse af Asus Zenfone 6 – Skærm

Skærmen er på 6,4 tommer med LCD teknologi i fuldHD+ opløsning. Selvom AMOLED oftest er at foretrække, så virker skærmen til at være helt fin på ZenFone 6. Det klæder den da også, at skærmen fylder det meste af fronten – altså ingen notch eller udskæringer i skærmen. Skærmen er udstyret med Gorilla Glass 6, den nyeste version af Cornings beskyttelse til mobilskærme.

Skærmen reagerer godt på tryk og lysstyrken er udmærket med op til 600 nit – derfor kan man fint se det, der vises på skærmen, også selvom solen skinner.

Se også: Telefoner med god skærm

 

Test og anmeldelse af Asus Zenfone 6 – Hastighed i brugerflade

Asus har tidligere fået hug for at have en alt for tung brugerflade. Det har fået selskabet til at lave en del ændringer, der har resulteret i software, som er meget tæt på at være ren Android. Brugerfladen er i hvert fald rigelig hurtig og de små tilføjelser, som Asus har valgt at lægge ind i deres ZenUI, ser ud til at kunne blive brugbare for forbrugerne, som du kan læse mere om i afsnittet Brugervenlighed.

Det hjælper selvfølgelig på det hele, når processoren hedder Snapdragon 855 fra Qualcomm, og at man som minimum får 6 GB RAM. Til sidst skal det nævnes, at ZenFone 6 vil blive opgraderet til Android Q og videre til Android R, når vi en gang når der til.

Se også: Telefoner med hurtig brugerflade

 

Test og anmeldelse af Asus Zenfone 6 – Kamera

Asus Zenfone 6 har kamera på bagsiden, der består af et dualkamera, hvor hovedkameraet har den nyeste IMX586 48 megapixel sensor fra Sony og blænden er på F/1.79. ZenFone 6 har flere forskellige funktioner i kameraets brugerflade, deres Super Night Mode er en af dem.

Kameraet ved siden af er med ultravidvinkel på 13 megapixel og en synsvidde på 125 grader. Som udgangspunkt tager hovedkameraet billeder i 12 megapixel, men det kan lade sig gøre at gøre brug af alle 48 megapixel, hvor man derefter vil kunne bruge skarpheden i billedet til at beskære, zoome m.m.

Det store nummer ved kameraet er jo, at det kan poppe op og dreje, når man vil tage selfies. Du kan se herunder, hvordan det ser ud:

Herunder kan du se en række billeder af Asus Zenfone 6.

 

Asus Zenfone 6 – test af kamera: Klassisk landskabsbillede.

Screenshot 2019-05-29 at 13.06.04

Et klassisk landskabsbillede, som den klarer helt som den skal. Gode farver, fin skarphed og god håndtering af både lyse og mørke partier.

 

Asus Zenfone 6 – test af kamera: Makrobillede

asus zenfone 6 test af kamera  makro

Asus Zenfone 6 har dual kamera, hvor det ene bruges til at levere bokeh-effekter med slørede baggrunde. På maksimal sløring er effekten for voldsom, men når man finder den optimale sløring, synes jeg, at den giver nogle rigtig gode makro-billeder med lækker sløring, god skarphed i fronten og korrekte farver.

 

Asus Zenfone 6 – test af kamera: Billede taget i mørke uden fotolys.

asus zenfone 6 test af kamera  mørke uden fotolys

Blænde på F/1.8 er ikke så godt som på de bedste toptelefoner. Faktisk tager den rigtig gode billeder i mørke, som de fleste vil være meget tilfredse med, men igen: Sammenlignet med de bedste – og dyreste – telefoner, er den ikke helt på niveau. Man ser dog meget tydeligt, hvad der er på billedet, selvom det er taget i mørkt rum og farverne er fine.

asus zenfone 6 test af kamera nat indstilling

 

Der er også en særlig Nat-indstilling, som er populær feature i alle telefoner i dag. men det slipper den ikke så godt fra. Der kommer ganske enkelt for meget støj på billedet og der foregår nogle mærkelige ting på sofaen og jakkesættene øverst til venstre på billedee. Det almindelige billede taget i mørke uden fotolys er bedre.

 

Asus Zenfone 6 – test af kamera: Billede taget i mørke med fotolys.

asus zenfone 6 test af kamera  mørke med fotolys

I mørke med brug af fotolys er Asus Zenfone 6 god – rigtig god endda. Farverne er gengivet stort set naturtro og figurerne står skarpt tegnet op. Lyset skydes godt og jævnt af og giver et fint billede.

 

Asus Zenfone 6 – test af kamera: Portræt

asus zenfone 6 test af kamera portræt

Asus Zenfone 6 klarer generelt portrætbilleder fint med sit dual kamera med god sløring i baggrunden og god skarphed i forgrunden. Som ved makro-billeder bliver billedet unaturligt ved maksimal sløring – her er billedet taget med sløring på cirka 50 procent, hvilket giver et godt naturligt udtryk på billedet.

Asus Zenfone 6 – test af kamera: Selfie.

 

asus zenfone 6 test af kamera  selfie

Zenfone 6 bruger samme kamera til selfies som til almindelige billeder – det er en kæmpe fordel, da man så ikke skal gå på kompromis med et dårligere kamera på fronten. Det er faktisk ikke til at se, at billedet herover er et selfie-billede. Farver og detaljer står korrekt og knivskarpt og der er rigtig god sløring af baggrunden. Zenfone 6 må ganske enkelt være den bedste selfie-mobil på markedet lige nu.

Se også: Bedste kameramobil

 

Test og anmeldelse af Asus Zenfone 6 – Datahastighed

Zenfone 6 understøtter 4G med Cat 18 – på almindelig dansk betyder det, at den har lynende hurtig 4G og understøtter 1,2 Gbit/s over mobilnettet.

Det er naturligvis rigeligt selv mange år frem i tiden på en mobil og med Zefone 6 er man mere end rigeligt dækket ind på den front.

Se også: Mobiltelefoner med hurtig internet

 

Test og anmeldelse af Asus Zenfone 6 – Spil

De fleste ting er på plads på Zenfone 6, hvis man er ude efter en god gaming-mobil: Stor skærm med fin skarphed, kraftig processor, masser af RAM, fin placering af højtaler og fornuftig lyd.

Samtidig er der lidt ekstra gaming-lir med Game Genie.

Se også: Mobiltelefoner der er bedst til spil

 

Test og anmeldelse af Asus Zenfone 6 – antenne

Antennekvaliteten er dårlig på Zenfone 6 med sar-værdi på hele 1,57 W/ kg. Det er er den klart højeste sar-værdi på en mobil på det danske marked lige nu og indikerer dårlig antennekvalitet. Til sammenligning har iPhone en sar-værdi omkring 1,20 W/kg, hvilket også er højt. En mobil som Samsung Galaxy S10 har sar-værdi omkring 0,5 W/kg, så 1,57 W/kg er højt.

Jeg oplever egentlig ingen forværring af antennekvaliteten, når jeg er i byområder med god dækning, men den dårlige antennekvalitet har dårlig indvirkning på batteritid og ydeevne i telefonen, da den skal bruge ekstra krudt på at holde forbindelsen – mere end de fleste andre telefoner.

Se også: Mobiltelefoner med bedste antenne

 

Test og anmeldelse af Asus Zenfone 6 – Samtalekvalitet

Dårlig antennekvalitet smitter også negativt af på samtalekvaliteten. Jeg oplever ingen problemer i byområder, men i områder med svag mobildækning vil man formentlig opleve problemer med lydkvaliteten til mobil samtaler.

Zenfone 6 sælges ikke af teleselskaberne og det betyder, at man ikke kan få glæde af wifi-opkald, der ellers kan være en fordel i områder, hvor der er dårlig dækning – hvis der altså er noget internet at koble sig på for telefonen.

Se også: Mobiltelefoner med god samtalekvalitet

 

Test og anmeldelse af Asus Zenfone 6 – Pris

Asus Zenfone 6 har en pris fra 3.999 kroner og op til 4.699 kroner for den mest kraftfulde version.

 

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

Asus Zenfone 6 leverer højere kvalitet end man kan forvente til prisen. God skærm, godt kamera, hurtig brugerflade, hurtig internet og ekstremt god batteritid. Desværre trækker dårlig antennekvalitet og samtalekvalitet ned i bedømmelsen, men kan man se bort fra det, så laver man et utrolig godt køb med Zenfone 6.

 

For

  • Gorilla Glass 6
  • Batteritiden
  • Selfie-kameraet
  • Prisen

Mod

  • Antennekvaliteten

Asus Zenfone 6 – specifikationer og funktioner

  • Mål: 159,1 x 75,4 x 9,2 mm
  • Vægt: 190 gram
  • System: Android 9.0
  • Processor: Snapdragon 855, otte kerner
  • Skærm: 6,4 tommer, 2.340 x 1.080 pixel, 19,5:9 format, 403 ppi
  • RAM: 6/8 GB
  • Indbygget hukommelse: 64 / 128 / 256 GB + plads til hukommelseskort op til 1 TB
  • Batteri: 5.000 mAh
  • Datahastighed: 1,2 Gbit/s (4G)
  • Sar værdi: 1,57 W/kg
  • Kamera: Dual kamera med 48 + 13 megapixel med blænde F/1.8, laserautofokus, fasedetektion autofokus, fotolys, HDR og panorama
  • Frontkamera: Samme som hovedkameraet
    Video: 4K, 2.160 p
  • Tilslutninger: USB 2.0 Type C 1.0, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
  • Jackstik: Ja
  • GPS: Ja
  • Bluetooth 5.0
  • FM-radio: Nej
  • NFC: Ja

Se også: Test og anmeldelse af Asus Zenfone 6