Fairphone 3+ får Android-opdateringer i 5 år – kan købes hos 3
Nye vinde blæser så småt i Android-universet. For nylig meldte Samsung ud, at en række af deres telefoner får Android opdateringer i tre år og nu går Fairphone all in med års opdateringer til deres netop lancerede Fairphone 3+.
Fairphone 3+ – specifikationer og funktioner
Fairphone 3+ får Android opdateringer i fem år
Den hollandske mobilproducent Fairphone har eksisteret i nogle år efterhånden, men har ikke rigtig fået den store opmærksomhed fra forbrugerne. Det skyldes først og fremmest semi-dårlige specikationer. Nu prøver de dog kræfter igen med Fairphone 3+, som kaldes for verdens mest bæredygtige smartphone.
Bæredygtig først og fremmest fordi, den er lavet i 40 procent genbrugsplastik. Men også fordi den får Android opdateringer i fem år. Det har stor betydning for telefonens levetid og dermed også bæredygtighed. Jo længere levetid softwaren har, desto længere tid kan man trygt bruge telefonen.
Samsung har fornylig meddelt, at en lang række af deres telefoner får Android-opdateringer i tre år i stedet for maksimalt to år. Fairphone 3+ får altså opdateringer i fem år.
Derudover benytter telefonen genanvendt kobber og Fairtrade-certificeret guld i komponenterne. Telefonen oplyses at være let selv at reparere. Der følger endda også en skruetrækker med i æsken. Tanken er at man skal kunne udskifte komponenter på telefonen over årene.
Middelmådige specifikationer
Specifikationerne indikerer dog ikke, at det er en mobil, man vil benytte i fem år, inden man skifter den ud. De er desværre ret middelmådige.
Skærmen er 5,65 tommer stor med fuld HD-opløsning og af typen IPS. Den beskyttes af Gorilla Glass 5. Processoren er Snapdragon 632, der kom tilbage i 2018. Det er altså ikke en særlig kraftfuld processor og den får 4G GB RAM. Man kan derfor frygte, at den går lidt kold i løbet af de fem år, man kan får Android-opdateringer til telefonen.
Der er 64 GB indbygget hukommelse i telefonen og plads til hukommelseskort. Kameraet på bagsiden har 48 megapixel og blænde F/1.79. På fronten sidder et selfiekamera med 16 megapixel og blænde F/2.0.
Derudover er der 3,5 mm jackstik, USB-C, fingeraftrykslæser, Bluetooth 5, NFC og 4G-understøttelse. Det er altså ikke en mobil, der kan benyttes på 5G-netværkene.
Som sagt er det muligt selv at skifte komponenter ud på telefonen. Om det også gælder for eksempel processor og RAM, er ikke oplyst.
Se også: Find priser på de bedste telefoner
Pris og tilgængelighed
Den nye Fairphone 3+ får en pris på 3.491 kroner uden abonnement. Den kan dog også købes med abonnement hos teleselskabet 3, der får eksklusiv ret til at sælge den blandt de danske teleselskaber.
3 sælger telefonen for 3.120 kroner med abonnement og mindsteprisen med seks måneder binding lander på 4.180 kroner. Du kan læse mere om telefonen hos 3 her.
Se også: Nyheder om Fairphone