Sådan køber du Google Pixel 4 og Pixel 4 XL i Danmark – se pris

Google sælger kun sine telefoner i få lande via deres egen webshop, men derfor kan man faktisk stadig godt købe Pixel 4 og Pixel 4 XL i Danmark. Se her, hvordan du gør - og pris.

Sådan køber du Google Pixel 4 og Pixel 4 XL i Danmark – se pris

Google virker til stadig at tage hardware alvorligt og derfor kan det undre, at de kun sælger sine Pixel-telefoner i meget få lande – Danmark er ikke et af dem. Man kan købe de nye Pixel 4 i USA, Tyskland, Australien, Frankrig, Irland, Italien, Canada, England, Japan og Taiwan gennem Play Store, men de er altså ikke i den danske variant af Play Store. Dog er det stadig muligt at købe Pixel 4 og Pixel 4 XL i Danmark.

 

Pris på Pixel 4 og Pixel 4 XL i Danmark

Det er muligt både gennem webshops i udlandet, men som leverer til Danmark og det er også muligt at købe dem hos webshop, der er etableret i Danmark. Det drejer sig for eksempel om Dustin, GoBlue, Proshop og salgsbutikken.

Pixel 4 har pris fra cirka 6.200 kroner, mens Pixel 4 XL har pris fra cirka 8.000 kroner hos de webshops. Googles egen pris er henholdvis 749 euro og 899 euro, så de danske priser er ikke helt ved siden af.

Googles Pixel har opbygget et rigtig godt ry primært på grund af den software, der ligger i dem. Softwaren sikrer blandt andet virkelig gode billeder og man får en brugerflade med Googles seneste funktioner.

Google har ikke givet indikationer på, hvornår vi kan forvente at kunne købe deres telefoner gennem selskabets egen webshop.

Se også: Nyheder om mobiltelefoner