Nothing Phone (1)-opdatering forbedrer brugerflade og opladning
Nothing udruller version 1.1.2 af Nothing OS (1) til Phone (1). Det er en mindre opdatering, men bringer nogle nyttige forbedringer til telefonen.
Smartere always-on funktion
Funktionen Always-on display vil nu ved have den brugerdefinerede tidsplan på som standard. Det betyder, at funktionen automatisk vil slukke sig selv om natten.
Brugeren kan stadig manuelt ændre dette til at være tændt hele tiden, men det er ikke længere standardadfærden.
Bedre opladning
Opdateringen hævder også at forbedre opladningsydelsen og kompatibiliteten med tredjepartsopladere.
Hvor meget hurtigere opladning bliver med opdateringen er ikke oplyst og vi er ikke sikre på, hvad forbedret kompatibilitet med 3. partsopladere præcist betyder, da telefonen fungerede fint med alle de opladere, vi prøvede.
Se også: Pris på Nothing Phone 1
Nyt til fingeraftrykscanner
Denne opdatering tilføjer også en mulighed for at få fingeraftryksikonet til at blive vist, når skærmen er slukket, og du flytter telefonen en smule.
Denne indstilling ser ikke rigtig ud til at gøre noget for telefonen som sådan, men selve fingeraftrykssensoren skulle virke en smule hurtigere efter opdateringen.
Se også: Test af Nothing Phone 1
Stadig uløste problemer
Opdateringen skulle også løse et Bluetooth-codec-problem, som nogle tilsyneladende skulle have oplevet og der er også optimeret på mindre UI-detaljer og indført generelle fejlrettelser og stabilitetsforbedringer.
Desværre er nogle af de andre problemer med telefonen fortsat uløste, lyder det fra diverse fora og websites. De problemer med lydkvaliteten, som nogen har oplevet, er stadig til stede og ansigtsoplåsningen er ekstremt upålidelig og viser ingen forbedringer.
Se også: Nyheder om Nothing Phone