Nyt Xiaomi-flagskib på markedet 1. september
Nye rygter hævder, at Xiaomi føjer endnu en model til sin flagskibsserie 13. Modellen Xiaomi 13T Pro lanceres formentlig globalt 1. september, lyder rygterne.
Udover lanceringsdatoen er der også dukket nogle af telefonens specifikationer op – og det er nogle af den imponerende slags.
Se også: Priser på Xiaomi 13 Pro
Uhyre kraftfuld mobil
Blandt andet får vi at vide, at Xiaomi 13T Pro er et MediaTek-flagskib med selskabets nye Dimensity 9200 Plus-processor. Det er en chip på niveau med Snapdragon 8 Gen 2 for Galaxy, den processor der sidder i Galaxy S23-serien.
Teknisk set kan Xiaomi 13T Pro altså være mere kraftfuld på processoren end den Xiaomi 13 Ultra med Snapdragon 8 Gen 2, der kom på markedet tidligere i år.
Se også: De bedste smartphones
Vild skærm og 1 TB hukommelse
Derudover skal 13T Pro have en OLED-skærm på 6,7 tommer med refresh rate på 144 Hz, 12GB/16GB LPDDR5x RAM, 256GB/512GB/1TB hukommelse, et batteri på 5.000 mAh og 120W lynopladning.
Der er ingen rygter om kameraspecifikationer, men bliver kameraet bare lidt bedre end på forgængeren, så får den et af de bedste kameraer i en mobil.
Det hele ser jo imponerende ud på papiret, men vi må vente og se, om alle detaljer stemmer med virkeligheden.
Rygtet nævner også, at Xiaomi 13T Pro kan være den samme telefon som en kommende Redmi-model blot under et andet navn. Redmi-telefonen forventes at kommer ud i Kina i august, og Xiaomi har bekræftet, at den får navnet Redmi K60 Extreme Edition.
I Europa kommer den åbenbart til at gå under navnet Xiaomi 13T Pro.
Se også: Nyheder om Xiaomi telefoner