Test og anmeldelse af Asus Zenfone 7 Pro
Asus Zenfone 7 Pro – bedømmelse
Design & Materiale: 8/10
Brugervenlighed: 8/10
Batterilevetid: 9/10
Skærm: 7/10
Kamera: 7/10
Hastighed i brugerflade: 9/10
Datahastighed: 9/10
Spiloplevelse: 9/10
Antennekvalitet: 3/10
Samtalekvalitet: 4/10
Samlet karakter: 73/100
Se også: Bedste pris for Asus Zenfone 7 Pro
Læs hele vores store test og anmeldelse af Asus Zenfone 7 Pro herunder. Men først nogle billeder inden vores store test.
Test og anmeldelse af Asus Zenfone 7 Pro
Herunder kan du læse vores store test og anmeldelse af Asus Zenfone 7 Pro, hvor vi som sædvanlig ser nærmere på 10 af de vigtigste punkter på en mobil for at fælde dom over den. Men først skal vi se et par billeder af telefonen.
Test og anmeldelse af Asus Zenfone 7 Pro – Design
ZenFone 7 Pro følger samme designopskrift som forgængeren og er bygget i aluminium og glas på front og bagsiden. Der benyttes Gorilla Glass 6 til at hærde skærmen – ikke version 7 eller Victus, som den hedder. Telefonen føles velbygget og kompakt men er stor og tung.
Den har ikke en officiel IP-certificering men formentlig kan den godt håndtere lidt regndryp eller sved fra løbeturen. 3,5 mm jackstikket er fjernet, men ellers er det det roterende kamera, der er mest opsigtsvækkende designmæssigt på telefonen.
Se også: Telefoner med godt design
Brugervenlighed
Zenfone 7 Pro er en stor mobil. Jeg har ikke noget mod store telefoner med store skærme. Tværtimod. Fordelene ved en stor mobil er klart at foretrække, selvom der kan være lidt ulemper med formatet.
Brugerfladen er generelt fint skruet sammen og let at gå til. Men man skal være opmærksom på, at selve telefonen er ret stor og derfor ikke optimal til énhåndsbetjening. Telefonen er også ret tyk og ikke mindst tung med sine 230 gram. Det 5.000 mAh store batteri spiller nok ind på vægten.
Se også: Mobiltelefoner med høj brugervenlighed
Batterilevetid
Batteriet er på 5.000 mAh, så det er et stort batteri, der sidder i telefonen. Der er kun et par andre premium-telefoner på markedet med så kraftigt batteri, for eksempel Samsung Galaxy S20 Ultra.
Jeg får let til et par dages brug og skal anstrenge mig ret meget for at presse den flad på et par dage.
Opladeren, der følger med i æsken, lader med 30W, en pæn fremgang i forhold til forgængerens 18 W. Vi finder kraftigere opladere til andre telefoner, men det er helt i orden.
PowerMaster er fin til at optimere batteritiden på telefonen og sætter man den på ultrasparetilstand kan man få batteriet til at holde mange dage.
Herunder kan du se, hvor hurtigt man kan lade batteriet op på Asus Zenfone 7 Pro.
- 5 minutter: 13 procent
- 10 minutter: 19 procent
- 15 minutter: 27 procent
- 30 minutter: 52 procent
- 60 minutter: 85 procent
- 1 time og 35 minutter: 100 procent
Med tanke på, hvor kraftigt batteriet er i Asus Zenfone 7 Pro, så lades batteriet rigtig hurtigt op. Man får hurtigt nok batteri til en dags brug.
Se også: Smartphones med lang batteritid
Skærm
Skærmen er på 6,7 tommer med Super AMOLED og HDR10+. Det er en rigtig fin skærm med gode farver, god skarphed og hurtig respons.
90 HZ refresh rate kan man diskutere effekten af. Det er ikke super indlysende at se effekten ved almindelig brug, heller ikke under gaming. Men funktionen er der og man kan vælge den til automatisk at skifte mellem 90 og 60 Hz alt efter, hvad man laver. Så justerer den selv til bedste rate-indstilling.
Skærmen reagerer godt på tryk og lysstyrken er udmærket med op til 700 nit. Man kan fint se, hvad der vises på skærmen i direkte sollys.
Se også: Telefoner med god skærm
Hastighed i brugerflade
Med Android 10, masser af RAM og stærk processor er det svært for alvor at smadre hastigheden i brugerfladen på en mobil. Den er da også hurtig på Zenfone 7 Pro. Den kan dog gøres endnu hurtigere ved at slå animationer fra i indstillinger. Så fjernes de visuelle overgange, der er som standard på alle Android-telefoner og som lægger en lille forsinkelse på, når man bevæger sig rundt i telefonens brugerflade.
ZenUI 7 virker meget nedskaleret med hensyn til egne synlige funktioner og der er nærmest ingen andre apps end dem, der er med som standard i Android. Der er dog en del funktioner at finde fra Asus’ hånd, når man dykker ned i de enkelte indstillinger.
Se også: Telefoner med hurtig brugerflade
Kamera
Asus Zenfone 7 Pro har tre kameraer – i alt. Ikke noget med fem eller seks kameraer, som andre praler med. Det skyldes naturligvis det roterende kamera, der bruges både til almindelige billeder og til selfies.
Det er på 64 + 8 + 12 megapixel og har både OIS, fasedetektionautofokus, HDR og vi skal komme efter dig. Video kan optages i 8K. Herunder kan du se en række billeder af Asus Zenfone 7 Pro.
Asus Zenfone 7 Pro – test af kamera: Klassisk landskabsbillede.
Zenfone 7 Pro tager rigtig fine landskabsbilleder og har også godt styr på vidvinkel-billeder og leverer også fin kvalitet, når man zoomer. Det er faktisk fint, at man ikke kan zoome mere end 12 gange. Telefoner med 30 eller 50 gange zoom leverer som regel tvivlsom billedkvalitet.
Asus Zenfone 7 Pro – test af kamera: Makrobillede
Asus Zenfone 7 Pro har tager udmærkede makrobilleder med slørede baggrunde, mens det i forgrunden står fint frem.
Asus Zenfone 7 Pro – test af kamera: Billede taget i mørke uden fotolys.
I mørke uden brug af telefonens fotolys kæmper Asus Zenfone 7 Pro en del. Resultatet er ikke dårligt, når man bruger natfunktion som her, men andre telefoner kan levere noget bedre kvalitet.
Asus Zenfone 7 Pro – test af kamera: Billede taget i mørke med fotolys.
I mørke med brug af fotolys er Asus Zenfone 7 Pro god. Farverne er korrekte og skarpheden er i orden.
Asus Zenfone 7 Pro – test af kamera: Portræt
Selvom skønhedsfunktionen er slået fra, sker der stadig grov skønhedsforbedring. Zoomer man ind ser man også forringet billedkvalitet. Baggrunden er ellers lækkert sløret, mens farver og skarphed i forgrunden er i top.
Asus Zenfone 7 Pro – test af kamera: Selfie.
Zenfone 7 Pro bruger samme kamera til selfies som til almindelige billeder – det er en kæmpe fordel, da man så ikke skal gå på kompromis med et dårligere kamera på fronten. Det er faktisk ikke til at se, at billedet herover er et selfie-billede og det er faktisk bedre end portrætbilledet oven over. Farver og detaljer står korrekt og knivskarpt og der er rigtig god sløring af baggrunden.
Se også: Bedste kameramobil
Datahastighed
Zenfone 7 Pro understøtter 4G med Cat 19, det svarer til 1,8 Gbit/s. I hvert fald teoretisk. Den har også 5G med understøttelse af hastigheder med op til 3,6 Gbit/s. Køber du Zenfone 7 Pro i dag skal du dog ikke regne med at kunne bruge den på 5G-nettet endnu. I hvert fald her i den indledende fase skal teleselskaberne nemlig først teste og godkende hver enkelt model, inden den aktiveres til 5G-nettet.
Det vil typisk være telefoner, som teleselskaberne har i sortiment og Asus findes ikke hos teleselskaberne i dag. Den bliver formentlig klar til 5G på netværkene snart, men hvornår det sker kan vi ikke spå om.
Se også: Mobiltelefoner med hurtig internet
Spil
Er du på jagt efter en glimrende gaming-mobil, så er Zenfone 7 Pro et fint valg. Stor skærm med 90 Hz refresh rate, kraftfuld processor og lang batteritid er en fin kombination til gaming. Lyden er også i orden.
Med Game Genie får man mulighed for at indstille særlige nyttige funktioner, mens man spiller. For eksempel at blokere opkald, notifikationer og optimere telefonens ydeevne til at fokusere på spillet.
Se også: Mobiltelefoner der er bedst til spil
Antennekvalitet
Antennekvaliteten er i den dårlige ende på Zenfone 7 Pro med sar-værdi på hele 1,04 W/ kg. Der findes da telefoner med højere sar-værdier, men det hører til sjældenhederne. De seneste generationer af iPhone har ligget på cirka 1 W/kg, mens Samsungs premium-telefoner ligger på noget lavere. Jo lavere sar-værdier desto bedre er det.
Dårlig antennekvalitet påvirker kvaliteten af lyd til samtaler, opkobling til nettet og derfor også ofte brugen af mange apps og tjenester, der er koblet op til nettet.
Samtidig påvirker dårlig antennekvalitet også ydeevne og batteritid negativt, da telefonen skal bruge mere krudt på at holde forbindelsen til mobilnettet end andre telefoner med bedre antennekvalitet.
Se også: Mobiltelefoner med bedste antenne
Samtalekvalitet
Dårlig antennekvalitet smitter også negativt af på samtalekvaliteten. Jeg oplever ingen problemer i byområder, men i områder med svag mobildækning vil man formentlig opleve problemer med lydkvaliteten til mobilsamtaler.
Zenfone 7 Pro sælges ikke af teleselskaberne og det betyder, at man ikke kan få glæde af wifi-opkald, der ellers kan være en fordel i områder, hvor der er dårlig dækning – hvis der altså er noget internet at koble sig på for telefonen.
Se også: Mobiltelefoner med god samtalekvalitet
Test og anmeldelse af Asus Zenfone 7 Pro – Pris
Asus Zenfone 7 Pro har en pris fra 6.500 kroner. Den kan ikke købes med abonnement. Du kan se aktuelle priser på Asus Zenfone 7 Pro her.
Konklusion og kvalitet i forhold til pris
Asus Zenfone 7 Pro leverer rigtig fin kvalitet på mange parametre – bedst på batteritid. Ellers er skærmen udmærket og det samme er kamera, brugerflade og gaming oplevelsen også. Det er dog uden for alvor at få os helt op at ringe – det skulle dog lige være selfie-kameraet der er virkelig godt.
Desværre trækker dårlig antennekvalitet og samtalekvalitet ned i bedømmelsen. Prisen fra 6.500 kroner, som den koster fra i dag, er lige i overkanten til, at vi kan anbefale Zenfone 7 Pro – hvor godt selfie-kameraet så end er. Hold øje med priserne på mobilpriser.dk – måske den kommer ned på et niveau, hvor den pludselig står som et rigtig godt køb.
For
- Batteritiden
- Selfie-kameraet
Mod
- Antennekvaliteten
- Ikke muligt at bruge WiFi opkald
Asus Zenfone 7 Pro – specifikationer og funktioner
- Mål: 165,1 x 77,3 x 9,6 mm
- Vægt: 230 gram
- System: Android 10.0
- Processor: Snapdragon 865+, otte kerner
- Skærm: 6,7 tommer, 2.400 x 1.080 pixel, HDR10+, 90 H refresh rate, Super AMOLED, 20:9 format, 395 ppi, 700 nits lysstyrke
- RAM: 8 GB
- Indbygget hukommelse: 256 GB + plads til hukommelseskort op til 1 TB
- Batteri: 5.000 mAh
- Datahastighed: 1,8 Gbit/s (4G), 3,6 Gbit/s (5G)
- Sar værdi: 1,57 W/kg
- Kamera: Dual kamera med 64 + 8 + 12 megapixel med blænde F/1.8, OIS, fasedetektion autofokus, fotolys, HDR og panorama
- Frontkamera: Samme som hovedkameraet
Video: 8K - Tilslutninger: USB 3.0 Type C 1.0, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac/6
- Jackstik: Nej
- GPS: Ja
- Bluetooth 5.0
- FM-radio: Nej
- NFC: Ja