Nu er det bekræftet – OnePlus 6 får glas-bagside

OnePlus' CEO Pete Lau har nu bekræftet, at OnePlus 6 får bagside i glas og det kan betyde trådløs opladning. Læs mere om nyeste rygte.

Nu er det bekræftet – OnePlus 6 får glas-bagside

Pete Lau, der er direktør og medgrundlægger af OnePlus har nu bekræftet, at OnePlus 6 får glas-bagside. Dette for at brugerne får den mest eksklusive følelse af telefonen som muligt, og at de føler, de får noget for pengene.

 

OnePlus 6 får et “ærligt” design

Bekræftelsen kom på OnePlus’ produktforum sammen med et billede. Det billede er ekstra interessant, for det giver en teaser af, at der kan komme en lille OnePlus 6-variant. Den kommende model vil stadig holde sig inden for selskabets designfilosofi, der går ud på at have et ”ærligt” design, der både skal være funktionelt og passe til deres generelle produktstrategi.

Den går ud på at kombinere den bedst mulige hardware med rimelige priser. De seneste par modeller er dog steget noget i pris i forhold til de første modeller, OnePlus kom med.

Se også: Priser på OnePlus 

 

Bagside i glas kan betyde trådløs opladning

Som vi tidligere har set det fra OnePlus, får også OnePlus 6 den buede bagside og velkendte horisont-linje. At bagsiden er lavet af glas kan betyde, at telefonen kommer til at understøtte trådløs opladning. Det vil i så fald være første gang for OnePlus vedkommende.

Glasbagsiden er formentlig også med til at gøre mobilen mere modstandsdygtig mod vandsprøjt. OnePlus har nemlig allerede bekræftet, at OnePlus 6 får en IP-klassificering.

Se også: Anmeldelse af OnePlus mobiler

 

Værdien ligger i de små detaljer

I samme omgang sørgede Pete Lau også for at slå fast, at OnePlus altid stræber efter at forbedre det generelle produktdesign og dermed lave et produkt, der er bedre end blot summen af alle delelementer. Værdien ligger nogle gange i de små detaljer, skriver han.

OnePlus 6 bliver lanceret den 16. maj og vil formentlig være mulig at bestille umiddelbart efter. Blandt det bekræftede specifikationer er Qualcomms Snapdragon 845 chip med op til 8 GB RAM og 256 GB hukommelse og kameraet kan optage i super slow motion med 960 billeder i sekundet.

Den kommer ud globalt i to eller tre versioner. Samtidig er der en specialversion med Avengers-tema på vej, der formentlig kommer til Danmark som et af få lande i verden.

Se også: Rygter om OnePlus 6

Videre om temaet

Siden redaktionen kørte denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen gik videre med sagen. 25/4/2018 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med en artikel der omhandler OnePlus 6 bliver lanceret den 16. maj – du kan komme med til festen i LondonKlik her for at åbne artiklen.. De sidste nyheder om emnet finder du her.