Nu ruller Android 8 Oreo ud til OnePlus 5T
En af de mere skuffende ting ved OnePlus 5T var, at den ikke havde Android 8.0 Oreo fra start, men måtte nøjes med Android 7.1 – nu bekræfter OnePlus dog, at Android 8.0 Oreo begynder at rulle ud til OnePlus 5T.
OnePlus 5T modtager nu Android 8.0 Oreo
Mobilproducenten var ved lanceringen af 5T’eren hurtigt ude og sige, at den ville få Android 8.0 Oreo i starten af 2018, sikkert for at komme skuffede kommentarer i forkøbet – ikke alle var tilfredse med, at den kun havde Android 7.1 ved salgsstart.
OnePlus bekræftede udrulningen af det nyeste Android 8 på selskabets Forum, hvor det lyder, at opdateringen er begyndt at rulle ud til nogle brugere. Opdateringen giver ingen overraskende nye funktioner, men leverer selvfølgelig de nyheder, der er at finde i Android 8.0.
Se også: Priser på OnePlus 5
Begrænset udrulning
OnePlus understreger, at det er begrænset, hvor mange der modtager opdateringen her i startfasen, men inden for de kommende dage og uger vil de rulle den mere massivt ud til 5T-brugere verden over.
Derudover kører OnePlus med Android 8.0 Oreo på sine andre telefoner 3, 3T og 5 – de modtog alle opdateringen sidst i 2017.
Se også: Anmeldelse af OnePlus 5T
Mere nyt om Oneplus
Historien har udviklet sig. Siden vi publicerede artiklen er der kommet mere til historien. Patricio Juarez kunne ikke slippe historien. d. 19/1/2018 fulgte vi historien op med artiklen om OnePlus 5 får også oplåsning med ansigtet – Historien kan du læse her. Se også de seneste nyheder om temaet her.