Øv – OnePlus 5 kommer ikke i forskellige sprælske farver
OnePlus spurgte tilbage i maj, hvilke farver de gerne så den nye OnePlus 5 komme i og man kunne stemme på fire forskellige slags: Sort, champagne, rød og en der er gradueret i farven.
Lidt senere dukkede der så nogle nye billeder op, der viste OnePlus 5 i farverne sort, rød, blå, grøn og lilla og alle i mat finish. Men nu står det klart, at OnePlus 5 ikke kommer i det, der bare ligner lidt friske farver.
Se også: Specifikationer for OnePlus 5
I sort og grå
OnePlus 5 er nemlig nu blevet lanceret og og selskabet forklarer, at den kommer i de klassiske farver sort og grå – eller hvis det skal lyde lidt mere hipt Midnight Black og Slate Gray.
Den nye telefon fra det kinesiske selskab får en skærm på 5,5 tommer med fuld HD-opløsning og den kommer med Snapdragon 835 og enten 6 GB RAM og 64 GB hukommelse eller 8 GB RAM og 128 GB hukommelse. Kameraet er dog det store hovednummer – det er et dual kamera med 16 megapixel til det almindelige kamera og 20 megapixel til teleoptikken, der giver mulighed for at lave den slørede baggrund på billeder, den såkaldte bokeh-effekt.
Den “lille” version har en pris på 3.799 kroner, mens den større udgave (og her taler vi altså RAM og hukommelse) har en pris på 4.299 kroner.
Se også: Pris for OnePlus 5
Mere om fortællingen
Her følger vi op med den seneste udvikling om emnet. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. 20/6/2017 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med en ny vinkling på emnet Det store spørgsmål om OnePlus 5 – hvor stort bliver batteriet? – Følg den videre udvikling her. Tjek også seneste nyt om emnet her..