OnePlus 6T er en robust og hårdfør mobil
OnePlus’ nye model 6T har mange nye OnePlus-funktioner. Den er den første telefon fra producenten, der har fingeraftrykslæser i skærmen, den første til at skippe 3,5 mm stikket til høretelefoner og så videre. Med flere nye hardware-detaljer er der nok mange, der er spændte på, om det har negative konsekvenser for telefonens holdbarhed.
Heldigvis er trofaste JerryRigEverything hurtig til at undersøge det for os.
OnePlus 6T med Gorilla Glass 6
Den klarer sig ret godt mod ridser med sit Gorilla Glass 6 og det gælder også fingeraftrykslæseren i skærmen, der fortsætter med at fungere, som den skal, selv med store ridser i glasset over den. Det har ellers været en af bekymringerne omkring fingeraftrykslæsere i skærmen – at den ville få nedsat funktionalitet, hvis glasset blev ridset. Men det er altså ikke tilfældet, i hvert fald ikke i OnePlus’ tilfælde.
Kradser man bagsiden med metal-genstande, kan også disse ridser let tørres af. Der skal hårdere metaller til, før der kommer permanenter ridser. Det betyder dog, at den ikke har godt af at leve et liv i bunden af tasken sammen med dine nøgler og uden beskyttelse. Men hvilken telefon har det?
Se også: Hvilken mobil er bedst?
6T er robust og hårdfør
Den samlede konklusion er, at OnePlus 6T er så robust og hårdfør, som man forventer af en topmodel i dag. Den beskrivelse vil nok glæde både OnePlus selv og de mange fans af producentens telefoner
Se også: Nyheder om OnePlus 6T