OnePlus 6T får indbygget fingeraftryksscanner i skærmen

OnePlus 6T får fingeraftryksscanner indbygget i skærmen - det afslører selskabet selv allerede inden lanceringen.

OnePlus 6T får indbygget fingeraftryksscanner i skærmen

OnePlus har selv sået tvivl om, hvorvidt der ville komme en 6T her i efteråret. Det ville kun ske, hvis de kunne præsentere tilpas store nyheder, lød det tidligere fra selskabets direktør, Carl Pei. Og den teknik har de åbenbart fundet, nemlig fingeraftryksscanner indbygget i skærmen.

 

OnePlus 6T med indbygget fingeraftryksscanner i skærmen

Det bliver dermed den første mobil fra selskabet med den teknik. Det fortæller selskabet til CNET. Det bliver dog også den første mainstream-mobil på det danske marked med denne løsning, i hvert fald har ingen andre mobilproducenter endnu lanceret en mobil med indbygget fingeraftryksscanner i skærmen.

Huawei Porsche Design Mate RS har det godt nok også, men den er ikke på danske marked, i hvert fald ikke gennem officielle danske salgskanaler.

Den indbyggede fingeraftryksscanner i skærmen kan bruges til det, man normalt bruger sådan en til, typisk til at låse telefonen op.

Se også: Priser på OnePlus 6

 

Tidligere lækkede billeder afslørede funktionen

Vi har tidligere set billeder af æsken til telefonen, der viser den indbyggede fingeraftryksscanner i skærmen og nu er det altså officielt. Officielt er det så også, at vi snart kan forvente at se OnePlus 6T på det danske marked. Prisen er ikke oplyst, men vi forventer samme pris som på OnePlus 6, nemlig fra 3.899 kroner.

Telefonen forventes at kunne købes hos alle de danske teleselskaber, der i dag sælges OnePlus-mobiler.

Billedet øverst i artiklen er ikke af OnePlus 6T, men af en af de Vivo-mobiler, der rent faktisk har teknikken indbygget allerede nu. Vivo er en kinesisk mobilproducent, der dog ikke er på det danske marked endnu.

Se også: Nyheder om OnePlus 6T

Seneste nyt i sagen

Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt til sagen. katrine fulgte op på historien. 7/9/2018 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med et indlæg omkring Lækkede billeder af OnePlus 6T-æske afslører detaljerKlik her og læs videre.. Seneste nyt om emnet kan du finde her.