OnePlus 6T – disse problemer bliver fremhævet
Vi er snart klar med vores store test af OnePlus 6T, der overordnet set er en rigtig god mobil, særligt til prisen. Vi er dog også stødt på udfordringer med den på nogle punkter – det er ikke kun os, der er det, andre anmeldere og brugere rapporterer om nogle af de samme problemer.
Disse ting kan udfordre brugeroplevelsen på OnePlus 6T
Manglende jackstik
Det, der særligt bliver fremhævet som en skuffelse på OnePlus 6T, er, at den mangler indgang til 3,5 mm jackstik. Det var ventet, da også andre mobilproducenter har droppet 3,5 mm jackstik til høretelefoner og OnePlus har tidligere hintet, at det nok ville ske. Det har også fået nogle brugere til at beklage sig.
Mange bruger dog bluetooth headset, så det er ikke sikkert, det er et problem for dig. Der er dog dem, der har gjort opmærksom på, at OnePlus’ direktør Pete Lau for et år siden fortalte, at 80 procent af OnePlus-brugerne stadig bruger høretelefoner med jackstik, så det vækker undren, at jackstikket nu er fjernet.
Personligt synes jeg dog, at kritikken ikke er helt på sin plads, da der følger 3,5 jackstik-adapter med, som kan sætte i USB-C indgangen. Der er risiko for, at sådan en sag bliver væk, men sidder den fast på headsettets ledning, så burde det gå.
Se også: Priser på OnePlus 6T
Manglende LED notifikation
Der er heller ingen notificerings LED. Mange brugere har været glade for at blive gjort opmærksom på nye notifikationer via LED-lampe, så det er der skuffelse over.
Pete Lau har tidligere fortalt, at netop brugen af LED til at gøre opmærksom på nye notifikationer var så vigtig for OnePlus, at det havde indflydelse på størrelsen på hakket øverst på skærmen på OnePlus 6.
Ingen always on skærm
En funktion, jeg personligt holder meget af på Samsungs telefoner, er allways-on skærmen, der altid viser de mest basale informationer som ur, dato, batteristatus og så videre.
Den mulighed var på OnePlus 6, men den er fjernet fra 6T, da selskabet var bekymrede over batteriforbruget.
Se også: Første test af OnePlus 6T
Fingerafstryksscanner i skærmen er upålidelig
Personligt har jeg ikke oplevet, at fingeraftryksccaneren indbygget i skærmen driller, men jeg har set kollega have problemer med den og der er også flere anmeldere, der rapporterer, at den ikke fungerer lige så godt som traditionelle fingeraftryksscanere. Enten reagerer den langsomt eller låser slet ikke op.
Der er også undren over, at skærmen skal være tændt for at man kan låse telefonen op med fingeraftryksscanneren.
Der sidder også kun en højtaler på telefonen, så man får ikke lyd ud af de indbyggede højtalere med samme kvalitet som på andre telefoner med to højtalere.
Dårlig antennekvalitet
Noget, ingen andre har bemærket, er, at telefonen har en meget høj sar-værdi, faktisk noget højere end for eksempel de nye iPhone Xs, Xs Max og Xr. Den har sar-værdi på 1,34 W/kg, hvilket er blandt de aller højeste sar-værdier. Jo højere sar-værdier desto dårligere antennekvalitet.
Jeg har kun haft lejlighed til at teste telefonen i Københavnsområdet ind til nu og har ikke oplevet problemer under samtaler eller når jeg er på nettet med mobilen. Dog er der større risiko for at den volde problemer med forbindelsen til netværket, hvis dækningen er dårlig, end der er med telefoner med bedre antennekvalitet.
Test af OnePlus 6T
Vi er som sagt i fuld gang med test af OnePlus 6T og du kan snart læse, om fordelene eller ulemperne vejer tungest på OnePlus 6T.
Se også: Nyheder om OnePlus 6T
Sidste nye om historien
Tematikken slutter ikke her. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. Allerede d. 1/11/2018 bragte vi nyt i sagen med sagen; Enorm interesse: Længere kø til OnePlus 6T end til iPhone – Klik her og læs historien.. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om Oneplus..