OnePlus 8 præsenteres tidligere end forventet

OnePlus 8, 8 Pro og 8 Lite menes at blive lanceret tidligere end ventet på grund af frygten for de konsekvenser, coronavirus kan have på produktionen.

OnePlus 8 præsenteres tidligere end forventet

I stedet for de sædvanlige annonceringsevents er mange teknikselskaber på grund af corona-virus blevet nødt til i stedet at afholde annonceringerne online. Det er dog ikke noget nyt for OnePlus, de har længe udnyttet internettets længere rækkevidde end et event, hvor man skal møde op.

OnePlus 8 lancering allerede til april

At skippe fysiske events giver også en ekstra frihed, hvor man ikke er bundet til en bestemt dato men kan være lidt mere fleksibel. De seneste par år har OnePlus valgt at annoncere nye produkter i maj eller juni, men det kan vise sig at blive anderledes i år, så annonceringen af den kommende OnePlus-serie kommer allerede i april.

Det er i og for sig lidt usædvanligt at flytte et tilbagevendende event en hel måned, men det har formentlig med COVID-19-situationen at gøre. Der er ikke meldt noget ud om, hvor meget sundhedssituationen i Kina påvirker produktionen af OnePlus-telefoner, men det kan meget vel tænkes, at OnePlus vil have gang i salget, inden situationen kan blive endnu mere problematisk.

Præsentationseventet i april skal ifølge kilder ske på præcis samme tid verden over, hvilket indikerer et online-event.

Se også: Anmeldelse af OnePlus 7T  

OnePlus 8 officiel vandtæt og får trådløs opladning

OnePlus 8-modellerne ser ud til at blive en af de mest interessante serier, der er kommet fra OnePlus de seneste år. Meget forventes at blive ændret på. Baseret på rygter, kan visse af OnePlus 8-modellerne endelig få IP-klassificering og dermed officielt være både vand- og støvtætte.

Der er også blevet talt on trådløs opladning, noget OnePlus ellers har styret udenom med de seneste generationer for at vente på en tilstrækkelig god løsning.

Se også: Find billig OnePlus 7T

OnePlus 8 Lite kan komme

Denne gang er der også rygter om en Lite-version, hvilket vil være første gang, OnePlus gør noget sådant. Der har været en form for mellemklassemodel, da de kom med OnePlus X, men OnePlus 8 Lite forventes at være en telefon, der kan konkurrere med basismodellen i Samsung Galaxy S20-serien.

OnePlus 8 Pro kommer formodentlig til at blive udstyret med funktioner, der lægger den på samme niveau som årets topmodeller. Det handler blandt andet om refresh rates mellem 90 og 120 Hz og den forventes naturligvis også at få 5G. Det kan imidlertid også betyde en prisstigning, men det får vi at se, når det bliver tid til OnePlus-event i næste måned.

Se også: Nyheder om OnePlus