OnePlus beder brugerne om designhjælp
Når man designer nye produkter, handler det dels om idéer til de næste, brugerne ikke vidste, de manglede, og dels om feedback fra brugerne. Det mixer man sammen og frem kommer nye produkter. For OnePlus betyder det, at de meget gerne vil have idéer til nye funktioner, der kan gøre deres styresystem OxygenOS endnu bedre.
OnePlus leder efter brugere der vil komme med ideer til brugerfladen
Selskabet har meldt ud, at de leder efter brugere, der kan hjælpe med at designe det næste funktionshit til OxygenOS. Det hele er udformet som en udfordring, hvor OnePlus beder om brugernes idéer for siden at tjekke, om idéerne også holder i virkeligheden, tænk Løvens Hule.
Udfordringen kalder OnePlus for Product Manager Challenge, og der skal man altså deltage, hvis man har en fantastisk idé til en ny funktion. Til formålet har OnePlus lavet en simplificeret version af den proces, deres produktudviklere til dagligt bruger til at komme med forslag. Den benytter man, hvis man vil komme med et forslag. Med i formularen er blandt andet funderingen over, hvordan funktionen skal interagere med styresystemet, samt hvilken slags oplevelse den skal give.
Se også: Priser på OnePlus 6T
Præmien? Kom med til lanceringevent
Det forslag, der vinder, bliver præsenteret i midten af marts. Som vinder bliver man fløjet til et lanceringsevent, hvor man bliver forkælet efter alle kunstens regler samtidig med, at man ser sin idé blive lanceret.
Se også: Nyheder om OnePlus