OnePlus-chef byder på smugkig på OnePlus TV

OnePlus TV bliver lanceret i løbet af september - nu giver CEO Pete Lau et lille bitte glimt af en af årets mest ventede tech-produkter.

OnePlus-chef byder på smugkig på OnePlus TV

Pete Lau, direktør for OnePlus, delte forleden et par billeder af det nye OnePlus TV på Twitter. TV-apparatet skal komme her til september. Det er ikke meget, der bliver afsløret på billederne, men selv en lille smule er spændende, når det gælder et af de produkter, vi lige nu er mest spændte på.

OnePlus er et relativt ungt selskab, der kun har eksisteret siden 2013. Alligevel har de haft stor succes med sine smartphones og det koncept, de har kørt fra starten, hvor de producerer topprodukter inden for Android-familien men til en noget billigere pris end konkurrenterne. I dag er OnePlus’ produkter blandt de få, folk står i kø for at købe. På Android-siden er de alene om den ære, og ellers er det kun Apples, der kan prale af det samme, når det gælder smartphones.

Se også: Find bedste smart tv

 

Overraskede med OnePlus TV

Derfor var det lidt af en overraskelse, da OnePlus annoncerede, at et TV var på vej. Der er konkurrencen stor og konkurrenterne mange.

Billederne, Lau nu har delt, viser ham selv, mens han pakker det første OnePlus TV på produktionsbåndet, samt et OnePlus TV, der gennemgår en skærmkalibrering. Sammen med billederne skriver Pete Lau: ”Last week, our first came off the production line – a truly monumental moment. Within this box you’ll find over 2 years of dreams, milestones and of course an amazing TV. Proud to seal the very first box, and can’t wait for you to see it!”

Se også: Priser på smart tv

 

Lancering i september

OnePlus har allerede bekræftet, at TVet lanceres i september, først i Indien, siden i Kina, EU og USA. Lau har også bekræftet, at OnePlus bliver et topprodukt med en pris derefter. Der skal være tale om 4K-opløsning og en QLED-skærm. Det betyder en billedkvalitet, der formentlig er bedre end på et almindelige LCD-TV. OnePlus’ TV får en optimeret og tilpasset version af Android TV-platformen. Samtidig kan vi forvente os en bedre forbindelse mellem TVet og smartphones, end vi er vant til med smart TV-apparater.

Derudover er der ikke flere detaljer, vi kender til. Hverken den endelige pris eller størrelsen på de forskellige modeller. Det eneste, vi har hørt om dette, kommer fra OnePlus’ indiske Twitter-konto, hvor det er blevet nævnt, at en model er på 55 tommer.

Se også: Nyheder om OnePlus TV

Mere om stoffet

Tiden står ikke stille og det gør emnet heller ikke. Her får du den efterfølgende udvikling om temaet. katrine fortsatte fortællingen. Allerede d. 2/9/2019 publicerede vi en opfølgning med en artikel der tunede ind på OnePlus kan være klar med Android 10-opdatering samtidig som Google – Læs den her. Se også seneste nyt om emnet her..