OnePlus lover at fixe fejl i OnePlus 7 Pro

OnePlus 7 Pro har problemer med spontan lukning, hvor kun et reboot hjælper - nu skulle OnePlus være på vej med opdatering til at fixe problemet.

OnePlus lover at fixe fejl i OnePlus 7 Pro

Det er ikke helt ualmindeligt, at nye mobiler har lidt børnesygdomme til at begynde med, hvor fejl og problemer opstår og rettes med opdateringer. Derfor var det måske heller ikke så overraskende, at OnePlus 7 Pro løb ind i problemer. Problemerne var nok bare lidt større, end OnePlus havde ønsket sig.

Se også: Priser på OnePlus 7 Pro

 

OnePlus 7 Pro får opdatering til at fixe spontan lukning

Sagen er nemlig den, at en del OnePlus 7 Pro-ejere har oplevet, at deres telefon helt uden grund spontant slukker. Når det først er sket, er den eneste løsning desuden manuelt at reboote telefonen til fastboot.

OnePlus er heldigvis klar over, at der er problemer, og arbejder på at ordne det. I en udmelding til Android Police har selskabet sagt, at der kommer en opdatering, der skal ordne problemet. Desværre fulgte der ikke en tidshorisont med udmeldingen, så præcis hvornår en sådan opdatering er klar, vides ikke. Heldigvis lader det ikke til at være alle OnePlus 7 Pro-telefonerne, der har problemet, så ikke alle ejere skulle være ramt.

Indtil der en opdatering klar, er løsningen altså at fastboote sin telefon. Vi håber, OnePlus skynder sig.

Se også: Test af OnePlus 7 Pro